En lærer på Aalestrup Skole i Vesthimmerlands Kommune er smittet med hvad der formodenslig viser sig at være corona-varianten Omikron.

En lærer på Aalestrup Skole i Vesthimmerlands Kommune er smittet med hvad der formodenslig viser sig at være corona-varianten Omikron. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Jysk skole lukkes efter mistanke om Omikron-smitte

Elever og lærere på Aalestrup skole skal blive hjemme til og med tirsdag i næste uge på grund af coronasmitte.

Udgivet: 03/12/2021

Del artiklen:

Frem til og med tirsdag i næste uge er Aalestrup Skole lukket for både elever og lærere. Det sker, fordi der er mistanke om, at en lærer på skolen er smittet med den nye coronavariant Omikron.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der er tale om et mistænkt tilfælde med Omikron-varianten, der nu skal gennem helgenom-sekventering, før man endeligt kan be- eller afkræfte, at der er tale om den nye variant.

Vesthimmerland Kommune skriver på Facebook, at den har været i kontakt med mulige nære kontakter til den smittede og anbefaler desuden, at alle på skolen bliver PCR-testet lørdag og mandag.

Der bliver ifølge kommunen arbejdet på at sikre den nødvendige testkapacitet.

Den seneste opgørelse viser, at der i alt er fundet 14 tilfælde af Omikron i Danmark.

De første to tilfælde blev bekræftet søndag 28. november. Det er altså mindre end en uge siden.

11 af de foreløbigt 14 bekræftede tilfælde har forbindelse til udlandsrejser.

Foruden de 14 bekræftede tilfælde bliver der i øjeblikket undersøgt 18 smittetilfælde, der mistænkes for at være med Omikron-varianten.

Tidligere på ugen var en skole i Odense lukket ned på grund af mistanke om smitte med Omikron. Der viste sig dog at være tale om Delta-varianten i stedet.

Læs også:
Skole i Odense lukket igen tirsdag efter Omikron-mistanke

Varianten blev først fundet i det sydlige Afrika i slutningen af november. Siden har den spredt sig til flere lande i Europa.

Torsdag lød det fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), at varianten i løbet af de næste få måneder kan udgøre over halvdelen af smittetilfældene i Europa.

Den sydafrikanske sundhedsstyrelsen, NICD, har desuden oplyst, at Omikron-varianten giver større risiko for at blive smittet igen.

Risikoen er større, fordi varianten er mindre følsom over for de antistoffer, der bliver dannet, når man har været smittet og bliver rask igen.

Risikoen for at blive smittet igen er tre gange så høj som for Beta- og Delta-varianten, viser data fra NCID.

/ritzau/

Sidst opdateret: 03/12/2021 - 11:10

Emner: Vesthimmerlands Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]