Den ubehagelige tid, hvor folk bliver udredt for, om de er demente eller ej, trækker alt for ofte ud.

Det viser tal fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase.

58 procent af patienter måtte i 2020 vente længere end 90 dage, fra de fik en henvisning hos en læge, til de kom til en diagnosesamtale.

Det burde ellers maksimalt ske i 20 procent af tilfældene ifølge standarder fastsat af eksperter og fagorganisationer i databasens styregruppe.

- Det er en brændende platform, og hverken det private eller regionerne kan levere lige nu, siger Nis Peter Nissen, som er direktør for Alzheimerforeningen og med i styregruppen.

- Mens demente går og venter, går sygdommen ned ad bakke, og i den tid kan de hverken modtage medicinsk behandling eller støtte fra kommunen, siger han.

Sidste år blev der foretaget 9625 demensudredninger i Danmark. Af dem resulterede 6560 i en demensdiagnose.

Diagnosesamtalen er den samtale, som finder sted, når udredningen for demens er færdig.

Overhovedet at komme i gang med udredningen kan være problem nok i selv.

Flere klinikker har for tiden ventetider på langt over tre måneder til en demensudredning - nogle helt op til et år. Det viser tal fra Mit Sygehusvalg, hvor alle borgere kan tjekke ventetider.

De stigende ventetider skyldes til en vis grad et presset sundhedsvæsen på grund af coronapandemien.

Men ifølge overlæge Hanne Gottrup fra Aarhus Universitetshospital er det ikke hovedårsagen.

- Den væsentligste forklaring er, at kapaciteten simpelthen ikke er fulgt med behovet på området, siger Gottrup, der er formand for Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens.

Hun henviser til tal fra 2018 og 2019, der viser, at i de to år leverede klinikkerne kun i omkring 50 procent af tilfældene op til udredningsstandarden på 90 dage.

Alzheimerforeningen opfordrer til, at der nedsættes en hurtigarbejdende ekspertgruppe. Derudover ønsker foreningen en ny handleplan på området.

Årsrapporten peger også på andre mulige kvalitetsproblemer på området.

/ritzau/