Den Store Danske er et opslagsværk på lex.dk, som blandt andre skolebørn og unge bruger i deres research til opgaver.

Den Store Danske er et opslagsværk på lex.dk, som blandt andre skolebørn og unge bruger i deres research til opgaver. - Foto: Screendump fra lex.dk

Flertal klar til at redde stort digitalt opslagsværk

Lex.dk, der blandt andet driver Den Store Danske Encyklopædi, kan se frem til støtte ifølge Kristeligt Dagblad.

Udgivet: 22/11/2021

Sponseret af

Sponsor Billede

Del artiklen:

Der er en hjælpende hånd på vej til det digitale opslagsværk lex.dk, der blandt andet står bag opslagsværker som Den Store Danske Encyklopædi.

Opslagsværket stod til at lukke, da der ikke var afsat nye midler til driften af det. Men nu er et flertal parat til at redde det digitale opslagsværk.

Læs også:
Nationalt online leksikon risikerer at lukke og slukke

Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, lover over for Kristeligt Dagblad at afsætte midler til portalen, og flere partier bakker op.

Både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti erklærer sig klar til at give støtte. Også De Radikale, SF og Enhedslisten har ytret vilje til at holde det i live.

- Hvis de andre partier er med på at finde det beløb, som kræves for at holde lex.dk i gang, vil vi gøre det. Vi mener, at lex.dk er et vigtigt bidrag til borgernes oplysning, siger Kasper Sand Kjær til avisen.

Der blev i 2019 afsat samlet 23 millioner kroner til opslagsværket til og med 2022. Af dem er 5 millioner kroner bevilget til brug næste år.

Pengene er dog udelukkede brugt til opdatering og drift af hjemmesiden, har lex.dk tidligere forklaret.

Det anslås ifølge Kristeligt Dagblad, at der skal bruges yderligere 13,8 millioner kroner til at holde leksikonet i gang. Og nu tegner der sig altså et flertal for at redde opslagsværket.

Det er ikke første gang, at det digitale leksikon har været i problemer.

Det blev i 2020 vækket til live på internettet igen efter at havde været skindød og ikke var blevet opdateret i tre år på grund af mangel på penge.

Over en million danskere benytter sig hver måned af lex.dk, der blandt andet samler forskning, opslagsværker og lister. Det er blandt andet studerende, som bruger portalen.

Lex.dk er stiftet af Gyldendal, Danske Universiteter, Det Danske Sprog- og Litteraturnævn og G.E.C. Gads Fond.

/ritzau/

Læs også:
Den Store Danske genopstår med opdateret viden til alle

Sidst opdateret: 22/11/2021 - 10:22

Emner: Uddannelse

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]