Ansatte i kommunerne står foran tiltagende jobusikkerhed, hvis Nye Borgerlige får magt, som partiet har agt. Rundt regnet 180.000 job i kommunerne, regionerne og staten vil med partiets politik være forsvundet eller ikke oprettet, hvis man skuer frem mod 2035.

Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet). Her har AE-rådet regnet på, hvad man kan forudse vil ske, hvis Nye Borgerlige får gennemført sin politik.

Beregningerne bygger på 'Planen – for et mere borgerligt Danmark', som Nye Borgerlige fremlagde i sommer. I planen lægger NB kort fortalt op til, at skatterne skal markant ned, og det samme skal antallet af job i det offentlige. Til gengæld skal det private erhvervsliv fremmes markant.

AE-rådet har ud fra en række forudsætninger forsøgt at lave en prognose for, hvor mange job i det offentlige (kommuner, regioner og stat), som Nye Borgerliges plan vil gøre kål på. Det samlede antal bortsparede job vil ifølge AE-rådet rundt regnet blive 180.000 i 2035.

Her er der tale om både eksisterende arbejdspladser, der skal fjernes, men også job, der tænkes ikke at ville blive oprettet på trods af et stigende demografisk pres på velfærden fra flere ældre og børn.

2.100 offentlige job sløjfes i Holstebro og i Hjørring

AE-rådet har ud fra forskellige forudsætninger regnet på, hvordan de færre job i det offentlige med Nye Borgerliges plan vil fordele sig ud over kommunerne. Altså hvor mange job (for ansatte i kommuner, regioner eller staten), der ville kunne tænkes at forsvinde i hver kommune. På den baggrund skriver AE-rådet i sin analyse:

"I så fald er der naturligvis flest stillinger, der skal nedlægges i de store byer. Men der skal også nedlægges ca. 1.100 fuldtidsstillinger i (hver kommune, red.) ... såsom Lolland, Vordingborg, Faaborg-Midtfyn og Mariagerfjord, hvis stillingerne skal findes dér, hvor de er i dag. Og i kommuner såsom Sønderborg, Holstebro og Hjørring svarer planen til, at der skal sløjfes ca. 2.100 offentlige fuldtidsstillinger."

Hvis man zoomer ind på for eksempel Holstebro Kommune i Vestjylland anslåes det ud fra AE-rådets prognose, at der skal være 2.149 fuldtidsstillinger færre stillinger i det offentlige i kommunen pr. 2035. Nu er der omkring 8.742 fuldtidsstillinger i det offentlige i Holstebro.

Nedgangen i antallet af stillinger svarer til, at der med Nye Borgerliges plan vil være 24,6 procent færre offentlige job i Holstebro Kommune i 2035

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Direktør i AE-rådet Lars Andersen ser et helt andet samfund for sig, hvis Nye Borgerliges økonomiske plan bliver gennemført:

"Med de skattelettelser Nye Borgerlige lægger op til, så vil det ikke 'kun' handle om, at man flytter job fra det offentlige og over i private virksomheder. Nej, skattelettelserne vil give et helt andet samfund, end det vi kender i dag," siger Lars Andersen til NB-Kommune, og uddyber:

"Jeg synes, Nye Borgerlige bør være ærlige om de store ændringer, som deres plan vil medføre. Bliver den gennemført, så er det slut med velfærdssamfundet, som vi kender det. Så vil vi nærme os amerikanske eller engelske forhold, hvor man som borger bliver nødt til at satse på forsikringsordninger, familie og venner eller velgørenhed for at få visse velfærdsydelser."

Topfigur i Nye Borgerlige, finansordfører Lars Boje Mathiesen, ryster på hovedet af AE-rådets analyse.

"Jeg tager analysen helt stille og roligt. For mig at se er den en socialdemokratisk tænketanks måde at kigge socialdemokratisk på velfærdssamfundet på. Det er socialdemokratisk spin, som jeg i bund og grund har svært ved at tage seriøst," siger Lars Boje Mathiesen til NB-Kommune.

Han forkaster den grundlæggende præmis i AE-rådets analyse: Nemlig at der SKAL ansættes flere i den offentlige sektor for at opretholde velfærden på det nuværende niveau.

"AE-rådets tal med 180.000 færre stillinger hviler på en præmis om at fjerne job, som slet ikke er oprettet endnu. Jeg køber simpelthen ikke grundpræmissen om, at der skal være flere ansatte i den offentlige sektor for at sikre god velfærd."

"De seneste 30-40 års politik har jo vist, at løsningen på velfærds-problemer ikke er at plastre den offentlige sektor til med endnu flere ansatte," siger Lars Boje Mathiesen, og fortsætter:

"Nye Borgerlige vil give de offentligt ansatte langt større faglig frihed, og vi vil fjerne en masse af den overflødige bureaukrati. Blandt andet derved vil vi få en mere effektiv offentlig sektor."

"Det er i øvrigt som om, at AE-rådet i sin prognose slet ikke forholder sig til de konkrete besparelser, vi foreslår. Eksempelvis at nedlægge alle jobcentre, fjerne u-landsbistanden helt og nedlægge DR i statslig regi og gøre DR abonnementsbetalt."

"Ja, det er et andet samfund, vi ønsker, og derfor kan man ikke som AE-rådet lave beregninger ud fra det eksisterende samfund."

Man skal være ærlig

Lars Andersen står fuldstændig inden for den måde, AE-rådet har lavet sin analyse på.

"Jeg står helt inden for den metode, vi har opgjort effekterne på af Nye Borgerliges plan. Man kan ikke lave så voldsomme ændringer, uden at det går ud over kommunerne. Og hvis næsten alle de bebudede besparelser skal findes blandt de administrative medarbejdere, så kan kommunerne ikke fungere."

Ifølge Lars Andersen må Nye Borgerlige ærligt fortælle vælgerne, hvad konsekvenserne vil være af deres krav om skattelettelser.

"Det er jo politisk helt legitimt, at man ønsker skattelettelser og besparelser i den offentlige sektor. Men man skal ikke samtidig bilde folk ind, at det kan gøres, uden at det kan mærkes. Det må man være ærlig om," siger Lars Andersen og fortsætter:

"Det synes jeg ikke, at Nye Borgerlige er i deres plan. Skattelettelser koster noget, uanset dynamiske effekter, og hvad man ellers regner ind."

Lars Boje Mathiesen mener, at Nye Borgerlige er meget ærlig om sine hensigter.

"Der er konkrete eksempler i vores plan på, hvor vi vil skaffe finansiering. Og vi vil ved hver eneste forhandling om finansloven fremlægge konkrete forslag til, hvor vi vil skaffe finansiering," siger Lars Boje Mathiesen.

Læs analysen fra AE-rådet