Man skal holde tungen lige i munden, hvis man vælger at selvbudgettere. Det er ikke tilstrækkeligt at se på folketallet. Man skal også forholde sig til et kommende skatteindtægtsgrundlag, både det landsgennemsnitlige grundlag fra statsgarantien og udligning. Det skriver NB-Økonomi.

Alt sammen kan påvirke en mulig gevinst eller tab i hver sin retning. Og det er først, når man lægger tallene sammen, at man har et billede. Samtidig er det svært at spå om fremtiden, så store kriser som finanskrisen eller coronakrisen kan påvirke resultatet i negativ retning.

Langt de fleste kommuner i Danmark vælger hvert år statsgarantien, når de skal budgettere. Den tendens er ikke anderledes for budget 2022, hvor kun ni har valgt at selvbudgettere.

Simpelt fortalt kan et stigende antal tilflyttende skatteborgere i en kommune betyde en gevinst for kommunen, hvis de vælger selvbudgettering frem for statsgarantien. Det gælder dog kun, hvis den faktiske skatteindtægt er stigende, sammenlignet med den prognose for kommunal skatteindtægt, som statsgarantien bruger på folketallet.

NB-Økonomi beskrev for nyligt, at 30 kommuner allerede nu har et højere folketal, end der er i prognosen for statsgarantien.

En økonomimedarbejder i en kommune på Sjælland skrev til NB-Økonomi i den forbindelse, at man skal huske at se på andre faktorer end blot folketal, hvis man ønsker at selvbudgettere. I en anden artikel samme dag kom vi ind på, at de reelle skatteindtægter også har en betydning, men vi vil gerne udvide emnet på baggrund af henvendelsen.

Vi har derfor talt med Kasper Lund Nødgaard, der er Teamleder for udligning hos Dataproces:

"For den enkelte kommune, der handler det blandt andet om folketallet. Jo flere borgere, jo højere bloktilskud. Sandsynligvis også et højere skattegrundlag, såfremt de borgere der flytter til er i den arbejdsdygtige alder," fortæller Kasper Lund Nødgaard. "Men på landsplan er folketallet knap så vigtigt. Her er det essentielle, hvordan beskatningsgrundlaget, det udvikler sig, når den enkelte kommune skal vurdere, om de skal tage statsgarantien eller selvbudgettering".

NB-Økonomi dykker på den baggrund ned i, hvad beskatningsgrundlaget har af betydning for selvbudgettering.

Faktorer der påvirker selvbudgettering

Kort sagt er der tre faktorer, der påvirker resultatet, når man vælger at selvbudgettere. Det er folketallet, udskrivningsgrundlaget, som er den kommunale andel af A-indkomstskatten og grundskyldprovenuet. Det sidste går vi ikke yderligere ind på, da det ikke har en lige så stor påvirkning som udskrivningsgrundlaget. Folketallet påvirker som skrevet i artiklen ovenfor.

Men udskrivningsgrundlaget er ret essentielt og kan påvirke i en negativ retning, også selvom befolkningen i din kommune stiger. Derfor er det vigtigt, at man har det med i sine overvejelser, når man skal selvbudgettere.

I maj udkommer der en økonomiske redegørelse fra Indenrigsministeriet, som er de første tal, som er relevante for statsgarantien. For budgetåret 2022 udkom den i maj 2021. I september 2021 udkommer der så en ny redegørelse, som har nogle nyere prognoser. En forskel mellem de to rapporter kan have en betydning for, om der er udsigt til en gevinst eller tab ved selvbudgettering på grund af udligningen.

"Det der sker, såfremt skattegrundlaget for hele landet bliver nedjusteret når den endelige opgørelse for 2022 foreligger, det er, at den gennemsnitlige skatteindtægt i hele landet vil falde," siger Kasper Lund Nødgaard. "Og det er det nulpunkt man bliver udlignet på baggrund af".

Man kan med andre ord få en dårligere udligning, end hvis man havde valgt statsgarantien fra maj, frem for den lavere takst fra september 2021. Såfremt septemberprognosen er tættere på det grundlag, som den endelige opgørelse af indtægtsgrundlaget vil vise i maj 2025.

Fra maj til september 2021 var der en forskel i negativ retning på fire mia. kr. Det er som udgangspunkt ikke godt for selvbudgetterende kommuner. Et meget stort folketal, eller reelle faktiske højere skatteindtægter kan dog opveje den del.

Beregninger ser både på landsgennemsnit

"Hvis vi siger, at landsgennemsnittet ligger på 50.000 kr. pr. indbygger, når efterreguleringen opgøres. Og man så siger, at man får en statsgaranti på 45.000 kr. pr. indbygger. Så vil udligningen af skatteindtægten for den enkelte kommune falde tilsvarende med udviklingen i det landsgennemsnitlige niveau. Hvis man ser der i forhold til kommunens udligningsgrad af den sidst tjente krone," siger Kasper Lund Nødgaard.

Men det er nu, man skal holde tungen lige i munden. Kasper Lund Nødgaard uddyber:

"Hvis det gennemsnitlige skatteindtægt for hele landet - og det er den, som udligningen er bygget op omkring - den bliver mindre, kan det blive dyrt," fortæller han.

Prognosen fra september 2021 viste netop, at udskrivningsgrundlaget i 2022 i øjeblikket viser, at det gennemsnitlige skatteindtægt for hele landet er mindre, end hvad man først antog i maj 2021.

"Så man kan sige, at det du skal ud at tjene for, at du overgår statsgarantien, det skal hentes ind i ekstra skatteindtægter, der modsvarer det fald i udligningen af skatteindtægterne, som kommunen vil opleve på baggrund af det faldende landsgennemsnit," understreger han.

Han uddyber, at hvis man lige har mistet 1.000 kr. pr. indbygger i udligningen af skatteindtægterne i forhold til statsgarantien, og man har 40.000 indbyggere, så skal de hentes ind et andet sted. Det nævnte eksempel svarer til at miste 40 mio. kr. Derfor skal man indhente de 40 mio. kr. i ekstra skatteindtægter, i ekstra bloktilskud eller i ekstra udligning af udgiftspresset, hvis man vil undgå at tabe på selvbudgettering.

"Hvis nu det i stedet havde været modsat, og hele landet havde oplevet en stigning på 1.000 kr. pr. borger, så den havde heddet 51.000, og statsgarantien stadigvæk var 50.000, så ville de jo få 40 mio. ekstra ind i udligning af skat," siger han.

Det er derfor vigtigt, at man både forholder sig til folketallet, skatteindtægterne i statsgarantien, de landsgennemsnitlige skatteindtægter og de faktiske, samt udligningsgraden på både indtægts- og udgiftssiden. Da det hele kan påvirke det samlede resultat, når efterreguleringen heraf foreligger tre år senere. For statsgarantien 2022 vil efterreguleringen blive opgjort i 2025.

"For den enkelte kommune er det mest jordnære at se på folketallet. Men når man skal se på skatten, så skal man se på udviklingen i hele landet. Fordi den påvirker alt andet lige deres udligning af skatteindtægter, og har derfor en stor betydning for hvorvidt det er en god ide at selvbudgettere eget indtægtsgrundlag," afslutter Kasper Lund Nødgaard.