Ældrepleje er det tema, som allerflest kommunalpolitikere mener, bliver det afgørende tema ved det kommende kommunalvalg, ifølge en rundspørge foretaget af NB-Kommune, som har fået svar fra over 250 kommunalbestyrelsesmedlemmer.

I takt med at der i de kommende år bliver flere ældre, og området vil udgøre en stadig større del af kommunernes budgetter, vil det også med al sandsynlighed blive vigtigere for både vælgere og politikere.

I 2020 blev ældreområdet et særligt anspændt tema, efter TV2-dokumentaren 'Plejehjemmene Bag Facaden' kunne afsløre stærkt kritisable forhold på kommunernes plejehjem, og 'Else' blev billedet på en ældrepleje, der står med store udfordringer.

Her kan du blive klogere på, hvordan det står til med ældreplejen i din kommune i forhold til de omkringliggende kommuner.

Det bestemmer staten

Ældreplejen er underlagt en lang række bestemmelser i serviceloven. Det betyder, at der er adskillige regler og love, som skal sikre, at den ældre får en vis service - uanset hvilken kommune den ældre er bosat i. Hvis borgeren føler sig urimeligt behandlet og ikke mener, at kommunen lever op til sine forpligtelser ifølge serviceloven, kan borgeren gå til Ankestyrelsen. Styrelsen fungerer som borgerens kontrolenhed over for kommunerne.

Den vigtigste paragraf i serviceloven set fra et kommunalt perspektiv er paragraf 83. Den siger, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde:

1) personlig hjælp og pleje,

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og

3) madservice.

(Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.)

Det bestemmer kommunerne

Fordi serviceloven primært giver rammerne for ældreplejen og ikke graden af service, er det op til den enkelte kommune at bestemme, hvor højt man prioriterer ældreområdet. Det er altså kommunerne, der har ansvaret for:

Kort med data på kommuneplan

Herunder følger en række kort med data på kommuneplan. Fælles for kortene er, at farveskalaen går fra mørkerød til mørkeblå. Nuancer af den lilla farve viser, at kommunen placerer sig mere eller mindre gennemsnitligt, mens mørkerød markerer den ene yderlighed, og mørkeblå markerer den anden yderlighed.

På alle kort kan du holde musen over hver enkel kommune for at se de specifikke tal for den valgte kommune. Bruger du mobil eller tablet, skal du klikke på den enkelte kommune.

Her kan du se rækkefølgen på de nedenstående kort. Under alle kort er de samlede tabeller med al data fra kortene.

Samletabeller

Her er alle data fra ovenstående kort samlet i to tabeller. Rækkefølgen på kolonner følger den rækkefølge, som kortene bliver præsenteret i ovenfor.

Du kan klikke på hver enkel overskrift i tabellen for at sortere efter den valgte kolonne. Klik en gang for at sortere fra mindste tal til størst, og klik igen for at få den omvendte sortering.

Du kan også benytte søgefeltet i tabellen til at finde en bestemt kommune og se alle tal for den enkelte kommune.