De tre vigtigste parametre, når borgerne lægger planer for efterårsferien, er naturoplevelser, mad og drikke samt kunst- og kulturoplevelser.

De tre vigtigste parametre, når borgerne lægger planer for efterårsferien, er naturoplevelser, mad og drikke samt kunst- og kulturoplevelser. - Foto: Aarhus Teater

Borgerne vil hellere opleve kunst og kultur end sport i efterårsferien

Den seneste Kulturbarometermåling viser, at de tre vigtigste parametre, når borgerne lægger planer for deres efterårsferie, er naturoplevelser, mad og drikke og kunst- og kulturoplevelser.

Udgivet: 18/10/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Kulturbarometeret er en række målinger, der belyser borgernes kulturforbrug, købevillighed og tryghed i forhold til at opleve professionelle publikumsrettede kultur- og sportsaktiviteter under covid-19.

Tiltaget er iværksat af kulturens genstartsteam og er finansieret af Kulturministeriet.

Kulturbarometerets 7. måling viser, at de tre vigtigste parametre, når borgerne lægger planer for efterårsferien, er naturoplevelser, mad og drikke samt kunst- og kulturoplevelser.

64 procent af borgerne angiver, at de holder efterårsferie i Danmark, svarer, at naturoplevelser er vigtige. 55 procent svarer mad og drikke, mens 38 procent svarer kunst – og kulturoplevelser.

“Vi kan se på den nyeste data, at der for alvor er ved at komme gang i kulturlivet, teatrene og scenekunsten efter corona-nedlukningen. Nu ved vi også, at danskerne vil have endnu mere kultur i efterårsferien og det potentiale skal vi bygge på som branche”, siger Peter Mark Lundberg, direktør i Dansk Teater.

Borgernes forventede forbrug af kulturoplevelser har med enkelte undtagelser været stigende siden 1. måling, der blev foretaget i slutningen af april. Andelen af borgere, der svarer, at de ingen oplevelser forventer at være publikum til (12 %), er faldet med 16 procentpoint siden 1. måling.

De største stigninger ses på biograf-, koncert- og scenekunstområdet.

Andelen af borgere, der forventer at skulle i biografen den kommende måned, er siden april steget med 19 procentpoint. På koncertområdet er stigningen 12 procentpoint og på scenekunstområdet er stigningen 10 procentpoint.

Borgernes forventede forbrug

71 procent svarer, at de vil bruge ”mere end jeg plejer et typisk år uden covid-19” eller ”det samme som jeg plejer …”. Sammenlignet med den første måling foretaget i slutningen af april er der sket en stigning på 18 procentpoint.

Andelen af borgere, der svarer, at de ikke forventer at bruge penge på kultur- og sportsoplevelser de kommende tre måneder (13 procent), er faldet 7 procentpoint siden 1. måling.

Andelen af borgere, der har oplevet professionel kultur den sidste måned, er fortsat stigende. Den mest markante stigning ses på biograf-, scenekunst- og koncertområdet. Andelen af borgere, der svarer, at de ingen professionelle kulturoplevelser har haft den seneste måned (28 procent), er fortsat faldende. Der er sket et fald på 34 procentpoint siden 2. måling, der blev foretaget i slutningen af maj. Siden målingen i maj er andelen af borgere, der har oplevet professionel kultur, tæt på fordoblet på alle områder inden for kulturoplevelser.

Borgernes lyst til kultur- og sportsoplevelser

Andelen af borgere, der har fået mere lyst (mere lyst eller meget mere lyst) til at opleve professionel kultur og sport på trods af coronapandemien (22 procent), er let faldende sammenlignet med forrige måling (26 procent). Siden 1. måling, foretaget i slutningen af april og frem til denne måling, har borgernes lyst til kultur- og sportsoplevelser været svingende.

Borgernes tryghed er ved både indendørs og udendørs oplevelser stort set uændret sammenlignet med forrige måling. Der er dog sket en stigning i borgenes tryghed i forbindelse med indendørs oplevelser, hvor publikum står eller bevæger sig i en samlet gruppe (fx på spillesteder). Her svarer 66 procent af borgerne, at de er trygge, hvilket er en stigning på 6 procentpoint siden forrige måling. Indendørs oplevelser, hvor publikum står eller bevæger sig i en samlet gruppe, har i samtlige målinger siden april været den type oplevelser, hvor færrest borgere har følt sig trygge.

57 procent af borgerne svarer, at de ikke har lavet aftaler om at deltage i konkrete professionelle kulturoplevelser og sportsbegivenheder i den kommende måned. 40 % svarer, at de har lavet aftaler og 2 procent svarer ”ved ikke”. Flest borgere har inden for den seneste måned købt billetter/entré til at skulle i biografen (35 procent), koncerter (23 procent)

og scenekunst (19 procent).

Sidst opdateret: 16/10/2021 - 23:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]