Fremover bliver der masser af aktivitets- og legeredskaber i hallen i Holme-Olstrup, som borgerne kan låne kvit og frit. Projektet har fået 50.000 kroner fra borgerbudgettet.

Fremover bliver der masser af aktivitets- og legeredskaber i hallen i Holme-Olstrup, som borgerne kan låne kvit og frit. Projektet har fået 50.000 kroner fra borgerbudgettet. - Foto: Næstved Kommune

Minister: Der skal åbnes op for borgerbudgetter

Der skal i planloven åbnes op for, at man kan indfører lokale borgerbudgetter. Det mener indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S). I Næstved forsøger man sig med borgerbudgetter.

Udgivet: 12/10/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Der skal sættes mere gang i forsøg med borgerbudgetter. Altså hvor man giver et lokalområde en sum penge, som borgerne så selv skal finde ud af, hvad skal gå til.

Den melding kom fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad, da han i går, mandag, deltog i Landdistriktskonferencen 2021 i Middelfart.

"I forbindelse med revision af planloven er vi ved at få undersøgt og klarlagt mulighederne for borgerbudgetter. Altså så man for eksempel selv kan stå for skolen i et område eller andre initiativer. Eller andre initiativer," sagde Kaare Dybvad og fortsatte:

"Der er en masse mennesker i lokalområder, der gerne vil tage initiativer og tage noget økonomi på sig. Men vi skal selvfølgelig også have respekt for de steder, hvor man ikke ønsker sådan et lokalt engagement."

Måske flere borgerbudgetter i Næstved

I Næstved Kommune på Sydsjælland har byrådet vedtaget at lave et forsøg med borgerbudgetter og har afsat 200.000 kr. til formålet. Penge til syv projekter i sognene Holme-Olstrup og Toksværd er lige blevet fordelt. Der er blandt andet givet penge til gymnastik- og legeredskaber, et teqball bord, et udendørs bordtennisbord og en petanquebane.

Alle borgere fra 7. klasse i sognene og op kunne stemme om, hvilke projekter der skulle have del i borgerbudgettet.

Syv procent af de stemmeberettigede har valgt at afgive deres stemme. Afstemningen er foregået via CitizenLab, Næstved Kommunes digitale platform for borgerinddragelse.

"Vi er lykkedes med at få nogle virkelig gode projekter ud af det"
Linda Frederiksen (S), formanden for Kultur- og Demokratiudvalget i Næstved

Formanden for Kultur- og Demokratiudvalget i Næstved Kommune, Linda Frederiksen (S) glæder sig over borgerbudgetterne:

"Vi er glade for den opbakning, som borgerbudgettet har fået. Borgerbudgetter er nye. Både for os i kommunen og for borgerne, der har skullet byde ind og selv bestemme, hvilke projekter de ville have ført ud i livet," siger Linda Frederiksen i en pressemeddelelse fra kommunen og fortsætter:

"Vi er lykkedes med at få nogle virkelig gode projekter ud af det. Det er blandt andet takket være den lokale styregruppes kæmpe indsats. Nu glæder vi os til at se projekterne, når de er klar til brug, og så skal det kommende byråd tage stilling til, om vi skal have flere borgerbudgetter i Næstved Kommune i fremtiden."

Lokale kræfter udløses

Et af de helt spændende ting ved forsøget i Næstved og lignende forsøg er at få klarlagt alle de ekstra ressourcer, der bliver bragt i spil, når man lader folk lokalt fordele kommunale kroner. Det gælder for eksempel frivillig arbejdskraft, anden finansiering, nye samarbejder og ideer, der efterfølgende realiseres i andet regi.

Læs også:
Borgerbudgetter kan blive udbredt

Sidst opdateret: 12/10/2021 - 10:35

Emner: Næstved Kommune, Landdistrikter, Demokrati

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]