Ved kommunalvalget i 2017 stemte mere end hver tredje vælger i Gentofte på borgmester Hans Toft (K). Han genopstiller ikke til kommunalbestyrelsen denne gang.

Ved kommunalvalget i 2017 stemte mere end hver tredje vælger i Gentofte på borgmester Hans Toft (K). Han genopstiller ikke til kommunalbestyrelsen denne gang. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

KV21: Tre stemmeslugende borgmestre genopstiller ikke

Nogle borgmestre formår at få meget høje personlige stemmetal ved kommunalvalg. Tre af de store stemmeslugere fra valget i 2017 genopstiller ikke til borgmesterposten.

Udgivet: 30/09/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Nogle borgmestre suger stemmer til sig med næsten magnetisk kraft. Tre af de mest 'magnetiske' fra valget i 2017 genopstiller ikke ved valget 16. november. Det giver øget spænding om udfaldet af KV21 i deres kommuner.

De tre stemmeslugere fra KV17 har allerede forladt borgmesterkontoret. Det er følgende:

* Hans Toft, konservativ borgmester i 28 år i Gentofte, valgte at gå af i foråret 2021 og overlade pladsen til Michael Fenger, der er tidligere landsholdspiller i håndbold. Hans Toft genopstiller dog til regionsrådet, hvor han i forvejen er medlem.

* Joy Mogensen, socialdemokratisk borgmester i Roskilde, stoppede i juni 2019 for at blive kulturminister og blev afløst af Tomas Breddam.

* Jacob Bjerregaard, socialdemokratisk borgmester i Fredericia, havde status som bykonge i den gamle fæstningsby, men i december 2020 forlod han pludselig posten.

Herefter begyndte begivenhederne at rulle i en sag, der stadig efterforskes af politiet, og som ifølge kommunalforsker Roger Buch kan blive en af de største kommunale skandaler nogensinde.

Den handler blandt andet om den nu tidligere borgmesters køb af en attraktiv byggegrund på favorable vilkår; at han skulle have hjulpet sin kone til et topjob i kommunens havneselskab; og at der ifølge medarbejdere var et for tæt og upassende forhold mellem borgmesteren og kommunaldirektøren, som siden er blevet afskediget.

Læs også:
Nye tal: Meget få kvindelige spidskandidater til KV21 i nogle kommuner

Stemmeslugernes topti KV17

(Procenttallet angiver nuværende og tidligere borgmestres andel af alle gyldige stemmer i kommunen ved kommunalvalget i 2017)

1. Birgit Stenbak Hansen (S), Frederikshavn: 42,8 procent af de gyldige stemmer.

2. Hans Toft (K), Gentofte: 36,9 procent.

3. Michael Ziegler (K), Høje-Taastrup: 36,2 procent.

4. Jacob Bjerregaard (S), Fredericia: 34,1 procent.

5. Thomas Gyldal Petersen (S), Herlev: 32,2 procent.

6. Marcel Meijer (S), Samsø: 31,4 procent.

7. Joy Mogensen (S), Roskilde: 30,1 procent.

8. Kenneth Muhs (V), Nyborg: 28,5 procent.

9. Thomas Adelskov (S), Odsherred: 28,4 procent.

10. Arne Boelt (S), Hjørring: 28,1 procent.

Kilder: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, Ekstra Bladet, Ritzau.

hai/ritzau/

Sidst opdateret: 30/09/2021 - 10:24

Temaer: Kommunevalg

Emner: Fredericia Kommune, Gentofte Kommune, Roskilde Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]