Diskussionen om den grønne omstilling, som længe har fyldt meget på Christiansborg, har hidtil ikke spillet nogen nævneværdig rolle rundt omkring i byrådene. Men noget tyder på, at vindmøller, affaldssortering og kystsikring vil komme til at veje tungere end vanligt op til det kommende kommunalvalg.

I en rundspørge, som NB-Kommune har lavet som optakt til KV21, svarer 23 procent af de danske byrådspolitikere, at de ser klimaet som det absolut vigtigste emne op til valget. Den eneste enkeltstående mærkesag, som optager byrødderne mere end klimaet, er en klassiker blandt kommunale valgtemaer: ældreplejen (29 procent).

(Artiklen fortsætter under grafikken)

For ét år siden lavede NB-Kommune en tilsvarende rundspørge. Her svarede 19 procent af byrådsmedlemmerne, at klima og miljø blev dét vigtigste tema ved KV21. Siden da er andelen så steget til 23 procent.

Ifølge Ulrik Kjær, valgforsker og professor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, ser det nu ud til at være bekræftet, at klimadagsordenen også har en plads i kommunalpolitisk regi.

“Efter folketingsvalget i 2019 vidste vi, at den grønne dagsorden var et vigtigt emne. Alligevel har nogen tænkt, at det var en alt for landspolitisk og nærmest global dagsorden, som ikke ville sætte et aftryk på kommunalvalget. Men nu ser klimaet altså ud til at have bidt sig fast,” siger Ulrik Kjær til NB-Kommune.

Ulrik Kjær refererer til en lignende rundspørge blandt vælgerne, som KL’s magasin Momentum for nylig har lavet, hvor samme mønster går igen. Her har 33 procent af de adspurgte placeret klima og miljø som ét af de tre vigtigste emner op til valget. Det samme gjaldt blot 17 procent af vælgerne op til KV17.

Klimadebat uden vanlige floskler

At klimadagsordenen kommer til at spille en rolle til kommunalvalget er dog ikke ensbetydende med, at det er er et tema, som kommer til at tippe magtbalancen ved KV21. Det er alt sammen afhængigt af, hvordan klimaet bliver italesat, påpeger Ulrik Kjær.

“Hvis alle partier bare bliver enige om at sige, at de er grønne, så kommer klimaet ikke til at flytte nogen stemmer. Men hvis politikerne tør tage de ærlige og konkrete diskussioner om, hvor meget vi skal affaldssortere, hvordan vi skal kystsikre, og hvor vindmøllerne skal placeres, så kan det godt være noget, der får en betydning.”

Ulrik Kjær finder det sandsynligt, at der mellem de enkelte kommuner vil være store lokale forskelle på, hvor meget opmærksomhed klimaspørgsmålet vil få, da det naturligvis vil være mere relevant at diskutere kystsikring langs kysten og vindmøller, hvor der er langt til naboen, og det blæser lidt mere.

Om den grønne omstilling vil være mere gavnlig for nogle politiske partier end andre er dog sværere at svare på. På det kommunale niveau bliver klimadebatten nemlig mere konkret og mindre ideologisk end på Christiansborg.

“Det er sværere at tale i overordnede floskler og langsigtede målsætninger i forhold til klimaet i kommunerne. Det er konkrete politiske beslutninger, og der kan jo godt være nogle, der viser sig at være mindre grønne, når de ser, hvor meget de skal betale for de klimavenlige løsninger. For hvor mange hjemmehjælpstimer er man i virkeligheden villig til at ofre for at affaldssortere en smule bedre?” spørger Ulrik Kjær retorisk.