Björn Emil Härtel Jensen, centerchef for erhverv, plan og byg i Odsherred Kommune, holder telefonerne lukkede i næste uge for at komme pukkel af byggesager til livs.

Björn Emil Härtel Jensen, centerchef for erhverv, plan og byg i Odsherred Kommune, holder telefonerne lukkede i næste uge for at komme pukkel af byggesager til livs. - Foto: Odsherred Kommune

Byggesager hober sig op: Kommune lukker telefonerne

I Danmarks største sommerhuskommune tager man nu en usædvanlig konsekvens af, at byggesagerne hober sig op. For at få arbejdsro kan borgerne ikke ringe til byggesagsafdelingen hele næste uge.

Udgivet: 24/09/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I mange af landets kommuner har antallet af byggesager til godkendelse lagt byggesagsafdelingerne ned, og ventetiderne er blevet længere og længere. Det er til stor frustration for både borgere og medarbejdere, hvor sagsbunkerne på skrivebordet er vokset og vokset.

Sjællandske Odsherred Kommune er en af de kommuner, hvor puklen har vokset sig størst i forhold til afdelingens 12 medarbejdere. Det skriver Sjællandske Medier.

Læs også:
Opruster på byggesagerne: Væltet omkuld af ansøgninger

Centerchef for erhverv, plan og byg Björn Emil Härtel Jensen i Odsherred har på grund af puklen af byggesager besluttet at lukke for udefrakommende telefonopkald fra borgerne hele den kommende uge:

"Det er en pukkel, der er velkendt i alle kommuner. Men her i Odsherred er rigtig mange sommerhuse blevet handlet sidste år med et efterfølgende ønske om at bygge om eller til. Og samtidig er der stadig de helt almindelige byggesager. Det betyder, at vi sidste år havde næsten lige så mange byggesager som Aarhus Kommune," siger Björn Emil Härtel Jensen til Sjællandske Medier.

At telefonopkald er et forstyrrende element i arbejdsdagen, lægger han ikke skjul på, når der samtidig er ventende sager på skrivebordet, der skal afsluttes. Afdelingen har derfor hentet ekstra konsulenter ind for at nå så meget som muligt i bund af bunkerne:

"Vi opnormerer, og vi bruger eksterne konsulenter. Jeg vil ikke udelukke, at vi kommer til at tænke kreativt i fremtiden for at få sagspuklerne ned. Det er jo også frustrerende for medarbejderne at være bagud hele tiden, og telefonsamtalerne er oftere og oftere hårde og med grove kommentarer fra frustrerede borgere," siger Björn Emil Härtel Jensen til Sjællandske Medier..

Læs også:
Det tager længere tid at sagsbehandle byggesager

Sidst opdateret: 24/09/2021 - 08:22

Emner: Byggeri

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]