Mere og mere tyder på, at det vil lykkes KL at få landets kommuner til at skære så meget i deres service- og anlægsbudgetter, at de samlet set overholder de rammer, som KL har aftalt med regeringen i forbindelse med økonomiaftalen. Det vurderer en række kilder overfor NB-Økonomi.

Dermed tegner det til, at en af de største potentielle kriser for samarbejdet mellem kommunerne er blevet afværget. Men tilbage vil stå frygten for, at uenighederne blusser op igen næste år, når kommunerne skal blive enige om at dele service- og anlægsrammen for budget 2023. For enigheden betyder ikke, at der er opnået enighed om, hvordan reformen af den kommunale udligning skal påvirke fordelingen af service- og anlægsrammer.

Møde startede med overskridelser tæt på to milliarder

Da landets borgmestre klokken ti i går torsdag mødtes i den store mødesal i KL-huset i København viste de rå tal, at kommunernes indmeldte budgetter stod til at overskride servicerammen med knap 180 millioner, mens anlægsrammerne stod til at blive overskredet med over 1,8 milliard kroner. Dermed var den samlede overskridelse på omkring to milliarder.

En række borgmestre deltog ikke i mødet. Det var især en række borgmestre fra fattigste yderkommuner, som slet ikke har finansiering til at sprænge hverken service- eller anlægsrammen. Andre sad i budgetforhandlinger, hvilket også gjaldt KL's formand Jacob Bundsgaard (S), som kæmper for at få et budget på plads i sin hjemkommune Aarhus, der holder sig indenfor servicerammen.

Flere kilder bekræfter overfor NB-Økonomi, at det på borgmestermødet lykkedes at få barberet overskridelsen på service ned til lige under 100 millioner kroner. Det præcise tal er der forskellige vurderinger af, fordi der stadig udestår usikkerheder, ligesom flere borgmestre skal hjem og drøfte sagen med deres byråd.

Anlæg er det store problem

Vurderingen er også, at det vil lykkes at få anlægsrammen på plads, selvom det muligvis vil kræve endnu et møde mellem borgmestrene.

Mankoen var ved mødets afslutning 1,3 milliarder kroner, og derfor kan det blive nødvendigt med endnu et borgmestermøde, medmindre en række af især de store kommuner smider store beløb i puljen de kommende dage.

Problemet er angiveligt, at selvom mange kommuner godt ved, at det bliver meget svært rent faktisk at få udført de budgetterede anlægsopgaver i 2022, så vil borgmestrene nødig fjerne dem fra budgettet. Årsagen er, at det så bliver sværere at overbevise vælgerne om, at kommunen rent faktisk vil bygge eksempelvis en børnehave.

Men reglerne er sådan, at kommunerne får en sanktion fra staten, hvis anlægsbudgettet samlet set overskrider det aftalte fra økonomiaftalen med regeringen.

Dermed står kommunerne i den lidt specielle situation, at de risikerer at få en sanktion for at budgettere anlægsprojekter, som reelt kun er i budgettet på grund af det forestående kommunevalg. For i praksis bliver det meget vanskeligt at få projekterne gennemført i 2022. Det skyldes dels manglen på ledige hænder i byggesektoren, men også at de kommunale forvaltninger ikke kan nå at få vedtaget lokalplaner og udstedt byggetilladelser.

Mødet var konstruktivt

Flere kilder siger, at den noget konfliktfyldte tone mellem borgmestrene på tidligere møder i dag var afløst af en mere konstruktiv dialog. Det er dog fortsat uvist om borgmestrene bliver kaldt ind til endnu et møde, eller om KL's top kan overbevise en række kommuner om, at de skal skære det nødvendige for at nå i mål.