Senere i dag torsdag er der igen krisemøde blandt borgmestrene i KL, hvor der skal findes over 300 mio. kr. på servicerammen hos kommunerne, så de kan slippe for en kollektiv sanktion. Tidligere har kommunerne stået stejlt på deres budgetter med henvisning til udligningsreformen, demografien og stigende udgifter til handicapområdet.

Men de seneste budgetforhandlinger for 2022 viser tegn på, at kommunerne er blevet møre, for nu meldes der ind fra flere kommuner, at de har fundet nogle midler på servicerammen. Det skriver NB-Økonomi.

I Varde kommune havde de først meldt en vækst ind på servicerammen for cirka 35 millioner kroner svarende til over 1,6 procent.

"Da vi så de første tal for overslagsårene, kunne vi se, at vi ikke ville have finansiering til at fortsætte så stor vækst i de kommende fire år. Derfor har vi valgt at nøjes med vækst på 0,51 procent i år. Det sker dels af hensyn til det kommende byråd, som også skal have råderum, dels af hensyn til at vi prioriterer en samlet overholdelse af servicerammen," siger Erik Buhl (V), der er borgmester i Varde Kommune.

I Slagelse er der også kommet nye boller på suppen. Her gik de ifølge John Dyrup Paulsen (S), der er borgmester i kommunen, 23 millioner kroner over servicerammen i første omgang i budgetforliget 2022. Men nu vil de prøve at finde dem under anden behandlingen:

“Vi har indgået et budgetforlig, men vi kommer til at lave nogle ændringer i forhold til anden behandlingen. Og der regner jeg med, at vi kommer under servicerammen,” siger borgmesteren.

Hvor de 23 millioner skal findes på servicerammen, vil han dog gerne holde i forhandlingslokalet. Han vil dog ikke selv finde det på ældreområdet.

Haderslev og Gribskov kommune skriver direkte i budgettet, at de er gået henholdsvis 23 mio. kr. og 4 mio. kr. under den udmeldte serviceramme fra KL.

I Faaborg-Midtfyn havde de meldt en vækst på 47,5 mio. kr. (inden de 0,51 procent) på servicerammen ind i første omgang, men mere detaljeret budgettering viste, at det var der ikke finansiering til, og derfor har politikerne nu vedtaget budget med vækst på lidt under 0,4 procent.

Stadigvæk pres på yderkommuner

Der er dog stadigvæk et pres på yderkommuner. Stevns Kommune har fundet lidt over 3 mio. kr., men de går stadigvæk 25,8 mio. kr. over servicerammen, inkl. de af KL beregnede 0,51 procent, det svarer til en overskridelse omkring 2,3 procent ifølge borgmesteren Anette Mortensen (V).

"Vi har voldsomt mange ældre over 80 år, og det er det, der presser vores rammer," fortæller Anette Mortensen.

I lighed med andre kommuner, er der også større udgifter på det specialiserede socialområde og Arne-pensionen presser dem også.

"Der er ikke noget valgbudget, og der bliver ikke lovet guld og grønne skove,” understreger hun.

Hun synes ikke, at det er helt fair at sammenligne kommunerne en til en. Nogle kommuner har en højere service end andre, og derfor synes hun, at det er rimeligt, at de kommuner, som er bagud kan bruge lidt ekstra.

Dog understreger hun, at de til gengæld har lidt at give på anlægsområdet, hvor de har brugt 38,6 mio. kr. under den beregnede anlægsramme.

Går op til grænsen

Andre kommuner har heller ikke meget at give af, men Brøndby Kommune vil ifølge budgetforliget for 2022 holde sig inden for deres serviceramme på 2,1 mia. kr.

Det samme vil Mariagerfjord, der har skrevet ind i forligsteksten, at de udnytter rammerne til fulde.

Aarhus Kommune har først budgetforhandlinger i dag torsdag, men de har skrevet ind i budgetrammerne, at “partierne tager ansvar for at service- og anlægsudgifter tilpasses, så Aarhus bidrager til at leve op til kravene i økonomiaftalen."

Det har udløst en voldsom kritik i Aarhus Stiftstidende af Jacob Bundsgaard (S), der både er borgmester i Aarhus Kommune og formand for KL, fordi han på den måde ikke giver meget til andre partier forud for budgetforhandlingerne. Her han han allerede aftalt med forligspartierne, at man overholder KLs rammer. I analysen fra Aarhus Stiftstidende kalder man både borgmesteren for duks, og beskylder ham for at kastrere resten af byrådet.

I Odense Kommune har de udskudt problematikken en smule, da de afventer, om de må hæve skatten, så de kan bruge flere penge på velfærd. Hvis den godkendelse går igennem 30. september, så vil de samlet set overskride servicerammen. Den overskridelse vil således bestå af en vækst i det ordinære budget samt sideforliget omkring fordelingen af midlerne fra skattestigningen.

NB-økonomi følger op på forhandlingerne i KL, hvor der skal findes omkring 350 mio. kr. på servicerammen og 2,3 mia. kr. på anlæg. Tallene er dog behæftet med usikkerhed, da kommunerne ikke er helt færdige med budgetforhandlingerne og beregningerne endnu, og mange har derfor meldt estimater ind til KL.