Det er slut med at hænge valgplakater op i træerne i Høje-Taastrup Kommune frem mod KV21.

Det er slut med at hænge valgplakater op i træerne i Høje-Taastrup Kommune frem mod KV21. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Vestegnskommune dropper at hænge valgplakater op på træerne

I Høje-Taastrup Kommune har byrådet besluttet at ændre de hidtidige regler for, hvor politikerne må hænge plakaterne op til KV21.

Udgivet: 21/09/2021

Del artiklen:

Når valgkampen frem mod kommunalvalget til november begynder, så bliver det velkendte valgplakatsfænomen noget anderledes i Høje-Taastrup Kommune vest for København.

Reglerne for, hvor politikerne må hænge deres plakater op, er nemlig levet ændret.

Det skriver TV 2 Lorry.

På et byrådsmøde sidst i august måned besluttede et flertal således, at valgplakaterne ikke skal hænge i træerne rundt om i kommunen. Det fremgår af et referat fra byrådsmødet.

Stod det til Dansk Folkeparti, skulle valgplakater være forbudt til kommunalvalget i Høje-Taastrup.

Partiet havde fremsat et forslag om, at samtlige partierne i byrådet helt skulle droppe valgplakaterne ved det kommende valg.

"Dansk Folkeparti synes ikke, at der er grund til at belaste miljøet, hverken gennem fremstilling af plakaterne eller gennem den efterfølgende kørsel med biler i forbindelse med opsætningen. Desuden er det Dansk Folkepartis holdning – som vi deler med mange borgere – at de mange plakater misklæder kommunen, og at der efter valgets afholdelse altid hænger plakater tilbage, som ikke bliver taget ned, og som kommunen så må bruge ressourcer på at nedtage," lød Dansk Folkepartis forslag til byrådet.

Der var dog ikke bred nok opbakning til DF-forslaget om helt at afstå fra at hænge valgplakater op.

Det var således kun Radikale Venstre, der ville tilslutte sig forslaget, og dermed faldt det til jorden.

Heller ikke Radikale Venstres sideordnede forslag om, at byrådet skulle opfordre samtlige partier til kun at måtte opsætte et bestemt antal plakater, vakte nok genklang.

Det gjorde til gengæld et alternativt forslag fra Socialdemokratiet og Enhedslisten,

Det lyder, at byrådet opfordrer til, at valgplakaterne ikke opsættes på træer i Høje-Taastrup Kommune.

Det forslag kunne hele byrådet tilslutte sig med undtagelse af Lokallisten, som undlod at stemme.

Dermed bliver der altså ingen valgplakater i Høje-Taastrups træer til november.

Sidst opdateret: 21/09/2021 - 10:53

Temaer: Kommunevalg

Emner: Miljø, Høje-Taastrup Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]