Kun i 61 procent af 708 sager om blandt andet tvangsfjernelse af børn har kommunerne overholdt reglerne om børnesamtaler, oplyser Ankestyrelsen.

Kun i 61 procent af 708 sager om blandt andet tvangsfjernelse af børn har kommunerne overholdt reglerne om børnesamtaler, oplyser Ankestyrelsen. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommunerne håndterer langt fra altid børnesager efter bogen

Kommunerne overholder kun i seks ud af ti tilfælde reglerne om at gennemføre såkaldte børnesamtaler før blandt andet tvangsfjernelser, viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen. Kommunerne kører langt fra altid børnesager efter bogen.

Udgivet: 13/09/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Når en kommune vil tvangsfjerne et barn eller på anden måde gribe ind i dets familieliv, så skal der ifølge reglerne gennemføres en såkaldt børnesamtale. Men det sker ikke i alle tilfælde.

Det viser Børnesagsbarometret 2021 fra Ankestyrelsen. Heraf fremgår følgende om kommunernes håndtering af børnesager:

"Reglerne om at gennemføre en børnesamtale forud for afgørelsen, hvor der tales om den konkrete foranstaltning, er overholdt i 61 procent af sagerne."

Opgørelsen fra Ankestyrelsen bygger på 708 sager fra 27 kommuner, og styrelsen maner til forsigtighed med at sige, at man med Børnesagsbarometret tegner et landsdækkende billede.

Kigger man nærmere på 237 sager, hvor kravet om børnesamtaler ifølge Ankestyrelsen ikke er overholdt, tegner følgende billede sig af sagerne:

  • 159 sager, hvor det ikke fremgår, at der er afholdt en samtale, og hvor Ankestyrelsen vurderer, at der ikke var grundlag for at fravælge samtalen.
  • 40 sager, hvor der er afholdt en samtale, men ikke talt om den konkrete foranstaltning.
  • 74 sager, hvor samtalen er afholdt, men først efter afgørelsen blev truffet.

Reagerer prompte ved underretninger

Mens det halter med børnesamtalerne, så er sagsbehandlerne i de undersøgte kommune bedre til at lave en kvik vurdering af behovet for indsats, når der i en familie er opstået et akut, socialt problem angående børn. Ankestyrelsen skriver:

"I 88 procent af de gennemgåede underretninger har kommunerne inden for 24 timer foretaget en vurdering af, om der var behov for at iværksætte akutte foranstaltninger, sådan som loven foreskriver."

I mange børnesager skal der laves en såkaldt 'børnefaglig undersøgelse.' Det sker da også som hovedregel, men sagsbehandlerne får ikke altid udarbejdet en sådan. Ifølge Børnebarometret 2021, så er reglerne om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse "overholdt i 73 procent af de gennemgåede sager."

Mere om Børnesagsbarometret

Sidst opdateret: 13/09/2021 - 11:12

Emner: Tvangsfjernelser, Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]