Udlevering af gratis poser til madaffald skal gerne gøre en forskel i Egedal Kommune.

Udlevering af gratis poser til madaffald skal gerne gøre en forskel i Egedal Kommune. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Håb om at gratis poser til madaffald kan gøre en forskel

Som en del andre kommuner døjer Egedal med, at borgerne ikke får sorteret madaffald godt nok. Nu vil kommunen uddele gratis poser til madaffald i håb om, at det kan gøre en forskel.

Udgivet: 17/08/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Renovationsarbejdere og modtageanlæg til bioaffald konstaterer jævnligt, at bioaffald ikke er sorteret godt nok i husholdningerne i sjællandske Egedal Kommune. På den baggrund vil kommunen nu give borgerne gratis poser til madaffald.

Et enigt Teknik- og Miljøudvalget i Egedal ønsker, at borgerne frit skal kunne få udleveret madaffaldsposer. Det fremgår af et referat fra det seneste udvalgsmøde.

Baggrunden er, at når madaffald er sorteret for dårligt, så kan det ødelægge bioforgasningen og udløse bøder fra modtageanlæggene.

Politikerne i Egedal er blevet opmuntret til uddelingen af gratis bioaffaldsposer, fordi man har haft et forsøg kørende med netop det i etageejendomme, hvor der er fælles affaldsløsninger. Herom skriver forvaltningen i referatet:

"Undersøgelsen har vist, at kvaliteten af indsamlet madaffald fra områder med fællesløsning er steget betydeligt fra efteråret 2019 til foråret 2021. I Smørum er kvaliteten steget fra 85 % til 94 % og i Stenløse fra 77 % til 88 %."

"Kvaliteten (af bioaffaldet, red.) i de udleverede poser er 94 %, hvor kvaliteten i andre affaldsposer er 65 %. Alle har også modtaget en sorteringsvejledning, så hvis det kun var kommunikationen, der havde betydet noget, ville de almindelige affaldsposer have lige så høj sortering."

Planen i Egedal er nu, at husstande kan binde en pose om hanken på deres bioaffaldsbeholder, og på den måde signalere til renovationsfolkene, at man gerne vil have udleveret en rulle med 100 bioposer. Den ordning kendes fra andre kommuner.

Forvaltningen i Egedal anslår, at ordningen vil komme til at koste cirka 69 kroner om året pr. husstand, som skal betales via taksten.

Læs også:
Analyse: Kommunerne kan håndtere vores affald betydeligt billigere

Sidst opdateret: 17/08/2021 - 11:17

Emner: Egedal Kommune, Affald, Affaldshåndtering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]