Her sidder nogle af de mest tilfredse, ældre borgere i landet, ifølge måling fra Kommunebarometeret.

Her sidder nogle af de mest tilfredse, ældre borgere i landet, ifølge måling fra Kommunebarometeret. - Foto: Vallensbæk Kommune

Stolt borgmester: Vi har landets mest tilfredse ældre

Borgerne i Vallensbæk Kommune er de mest tilfredse i hele landet, når det kommer til kommunernes aktivitetstilbud til de ældre, viser en ny undersøgelse fra Kommunebarometer.

Udgivet: 10/08/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Vallensbæk Kommunes aktiviteter for ældre er til en plads øverst på skamlen.

I hvert fald hvis man spørger Vallensbæks borgere, for her har man tilsyneladende Danmarks mest tilfredse borgere, når det kommer til de aktiviteter, kommunen arrangerer for de ældre.

Det viser Danmarks største borgerundersøgelse, Kommunebarometer, der udføres af Voxmeter.

Førstepladsen glæder Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk:

”Det er dejligt, at vi ligger i top. Det er vigtigt, at livet ikke går i stå, når man er ældre, og at man stadig kan give til fællesskabet og være en del af det. Det er et vigtigt budskab at formidle videre til de nye generationer – alle har en ressource, også når man går på pension,” siger Henrik Rasmussen i en pressemeddelelse.

Årsagen til den høje tilfredshed ligger både hos kommunen og borgerne, mener borgmesteren. Vallensbæk Kommune har i deres udviklingsstrategi fokus på livskvalitet – derfor er der i det daglige arbejde fokus på, hvordan kommunen kan gøre livet bedre for borgerne, både yngre og ældre.

Men borgerne spiller en lige så stor rolle i succesen – de er nemlig gode til at gøre brug af de kommunale tilbud, at foreslå arrangementer til kommunen og til at arbejde som frivillige fx på Seniorhuset Korsagergård, der lægger hus til senioraktiviteter som billard, kreative værksteder, bordtennis og seniorbio.

FAKTA

Undersøgelsen Kommunebarometer er lavet af Voxmeter, som har stillet 55.000 danskere fordelt over hele landet en række spørgsmål, hvor borgerne bl.a. har fået mulighed for at vurdere kommunens aktivitetstilbud til de ældre.

Ifølge undersøgelsen var tilfredshedsgraden hos borgerne i Vallensbæk Kommune den højeste i landet efterfulgt af Ishøj Kommune og Gentofte Kommune.

Sidst opdateret: 10/08/2021 - 10:26

Emner: Plejehjem, Ældrepleje

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]