På Jernbanegade 13 for enden af gågaden i Odense rejser en særlig bygning sig. Den grå bygning fra 1880’erne med den iøjnefaldende billedfrise og søjlerne i tempelstil går under navnet Fyns Kunstmuseum, men huser i dag Det Fynske Kunstakademi og er én af tre danske bygninger eller pladser foran bygninger, som blev fredet i 2020.

Dermed er den sjælden i mere end en forstand, for i 2020 blev der fredet færre bygninger end i årene før, viser tal fra Danmarks Statistik og Center for Kulturarv. Det skriver Kristeligt Dagblad.

De tre nyfredninger i 2020, som ud over Fyns Kunstmuseum tæller fredningen af en tangtækket gårdbygning på Læsø og fredningen af Trinitatis Kirkeplads i hjertet af København, er det laveste antal, der er registreret, siden man begyndte at føre statistik på området i 2012.

Det er alt for få fredninger, mener Karen Margrethe Olsen, der er formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur:

”Der skal fredes meget mere, end der bliver gjort i dag. Hvis vi skal bevare denne del af historien til vores børn, børnebørn og efterkommere, er det nødvendigt at frede, for ellers er der fare for, at vi mister bygningerne og dermed vores historie,” siger Karen Margrethe Olsen til Kristeligt Dagblad.

Som hun ser det, handler det ikke om, at vi skal frede bygninger for enhver pris, men at de bygninger, som fortæller danmarkshistorien gennem arkitektur, omkringliggende miljø og levet liv, skal fredes. Og det bliver de ikke i dag i tilstrækkelig grad, mener Karen Margrethe Olsen.

Hun fortæller, at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har 18 fredningsforslag liggende hos Slots- og Kulturstyrelsen, som der endnu ikke er taget stilling til.

Forklaring: Ny strategi på vej

Merete Lind Mikkelsen er enhedschef for Center for Kulturarv under Slots- og Kulturstyrelsen. Ifølge hende er årsagen til, at der blev fredet færre bygninger forrige år end i de foregående år, blandt andet at styrelsen i øjeblikket er ved at udarbejde en ny strategi for fredninger.

”Vi vil gerne være helt sikre på, at det, vi freder, er det rigtige at frede – at det er det mest repræsentative for dét konkrete emne, vi mangler på fredningslisten. Vores gennemgang af de fredede bygninger i Danmark har givet os et overblik over den fredede bygningsmasse, som aldrig har eksisteret før, så nu begynder vi at se på nyfredninger med andre og mere nuancerede øjne,” siger Merete Lind Mikkelsen til Kristeligt Dagblad.

Hun understreger, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke ønsker at frede mere, end hvad der er nødvendigt, da ”fredninger både medfører restriktioner og udgifter for ejerne”.

”Samtidigt skal vi også være sikre på, vi kan passe ordentligt på det, vi freder,” siger Merete Lind Mikkelsen til avisen.