På listen over de 41 projekter, som i alt har fået tildelt 3.389.812 kroner, er også Varde Bevaringsforening, som vil skabe mere opmærksomhed omkring kommunens historiske  bygninger og det aktiv, de udgør.

På listen over de 41 projekter, som i alt har fået tildelt 3.389.812 kroner, er også Varde Bevaringsforening, som vil skabe mere opmærksomhed omkring kommunens historiske bygninger og det aktiv, de udgør. - Foto: bevaringvarde.dk

Støtte til kommunens historiske bygninger

41 meget forskellige projekter rundt i landet får nu et tilskud på 3,4 mio. kr. fra 'puljen til almennyttige kulturelle projekter', herunder også lokal kulturbevaring.

Udgivet: 22/06/2021

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Der skal skabes mere interesse om Varde Kommunes historiske bygninger og arbejdet med at bevare, vedligeholde og formidle dem. Derfor har Varde Bevaringsforening søgt om 42.000 kroner fra Kulturministeriet til projektet. Foreningen vil gerne formidle egnens arkitektur og kulturhistorie via kortfilm af kommunens historiske bygninger, der gerne skulle blive et aktiv for området.

Varde Bevaringsforening er et ud af 41 meget forskellige kulturelle projekter, som har fået tildelt støtte fra ”puljen til almennyttige kulturelle projekter”, som administreres af Slot- og Kulturstyrelsen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Pengene kommer fra udlodningsmidlerne, som tidligere hed Tips- og Lottomidlerne. Formålet med denne pulje er at støtte almennyttige projekter med et kulturelt formål inden for fire områder: Demokrati og menneskerettigheder, kulturbevaring, kulturforståelse og modstandsfolk fra 2. verdenskrig.

Et af de andre projekter, som nu kan gennemføres med midler fra puljen, er formidlingen af fortællinger om coronatiden på Mors som en hyldest til corona-hverdagens helte.

Listen over de 41 projekter, som i alt får tildelt 3.389.812 kroner kan findes her.

Baggrund

I 2018 erstattede "puljen til almennyttige kulturelle projekter" den tidligere "pulje til humanitære, velgørende og andre almennyttige formål". Puljen finansieres af Kulturministeriets andel af udlodningsmidlerne til andre almennyttige formål. Puljen har nu været slået op for fjerde gang.

Puljen kan søges en gang om året.

Mere info om puljen kan læses her.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:17

Emner: Kultur, Kulturarv

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]