Et flertal i Folketinget vil lave to modeller for, hvordan optag på gymnasiale uddannelser skal foregå, alt efter om den kommende elev bor i byen eller på landet.

Ifølge regionerne risikerer 13 procent af de lokale gymnasier at blive udfordret på deres antal af elever i 2030.

Her kan du se mere:

* Den ene model gælder for de gymnasiale uddannelser i de største byer.

* Her skal der kigges på forældrenes indkomst, og herefter skal optaget af elever tilpasses en model for, hvor mange fra hjem med høj, middel og lav indkomst, hver uddannelse skal have.

* Det skal modvirke det, som aftaleparterne beskriver som en skæv social sammensætning på uddannelserne.

* Den anden model gælder for uddannelser på landet, der kan se frem til et faldende antal elever.

* Fremover skal der kigges på transporttid til den gymnasiale uddannelse frem for afstand.

* De største gymnasier skal have et strammere loft over, hvor mange elever de kan optage. Derudover skal der laves et minimum for at sikre, at der er nok elever til et bestemt antal hold på de små gymnasier.

* I aftalen indføres der minimumsgrænser, så alle gymnasier får mindst tre klasser per årgang svarende til 84 elever.

* Der sættes et loft over, hvor mange elver de populære gymnasier må optage. Loftet bliver fastlagt af regionerne efter tre år, hvor Undervisningsministeriet har stået for det.

* Muligheden for at komme på venteliste afskaffes. Det kan komme til at gælde allerede fra næste år.

* Dermed kan man ikke starte på et gymnasium, mens man står på venteliste til at komme over på et andet.

* Det skal forhindre, at eksempelvis de mest populære gymnasier løbende dræner de andre gymnasier.

Kilde: Undervisningsministeriet.

/ritzau/