Statsminister Mette Frederiksen (S) har en time til sin indledning i åbningsdebatten.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har en time til sin indledning i åbningsdebatten. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FAKTA: Afslutningsdebatten bliver ofte en maraton

Onsdag er der afslutningsdebat i Folketinget. Den længste debat nogensinde varerede knap 17 timer.

Udgivet: 02/06/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Folketingets afslutningsdebat er en maratondebat og kan vare til ud på natten.

Den afvikles årligt, når det politiske år rundes af, og lovarbejdet indstilles.

Det sker onsdag.

Læs mere her:

* Partiledere og folketingsmedlemmer duellerer på de vigtigste politiske emner.

* Siden 1979 er afslutningsdebatten indledt med en forespørgsel fra alle partierne:

– Hvilke oplysninger kan regeringen give om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?

* Statsminister Mette Frederiksen (S) har herefter en time til at besvare forespørgslen.

* Hver ordfører har så ti minutters taletid, hvorefter der er korte bemærkninger. Ministre har også mulighed for at kommentere indlæggene.

* Partierne kommer på efter antallet af mandater i Folketinget.

* Efter første runde med alle partier får statsministeren ordet i 30 minutter.

* Herefter følger en kortere runde ordførerindlæg og eventuelt andre indlæg fra folketingsmedlemmer som indlæg fra privatister, hvor folketingsmedlemmer taler på egne vegne.

* Statsministeren har så endnu et indlæg på maksimalt 15 minutter, hvorefter der følger en halv time med korte bemærkninger. Til sidst er de korte bemærkninger skåret ned til 30 sekunder.

* I 1989 varede afslutningsdebatten 8 timer og 22 minutter. Daværende statsminister var den konservative Poul Schlüter. Det er den korteste ifølge en opgørelse, der går tilbage til netop 1989.

* Den længste afslutningsdebat i nyere tid fandt sted i 1994 under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Den varede 16 timer og 41 minutter. Undervejs var der i alt to timers pause.

Kilder: Folketinget, Ritzau, Politiko.

/ritzau/

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]