Nye tal fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed viser en støt stigning i andelen af børn i psykiatrien, der fortsætter i psykiatrien som unge voksne. De seneste ti år har der været en stigning fra 28 procent til 33 procent, så det i dag er hvert tredje barn i psykiatrien, der også er i psykiatrien som voksen.

Stigningen i andelen kommer samtidig med, at der også er en markant stigning i antallet af børn, der er i kontakt med psykiatrien.

Dermed er der også et væsentlig stigning i antallet af børn fra psykiatrien, der fortsætter i psykiatrien som voksne.

Benchmarkingenheden har undersøgt overgangen fra barn til voksen i psykiatrien, og har derfor set på andelen af 13-17-årige, der er i kontakt med psykiatrien som 21-23-årige.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Forskel i socioøkonomi

I rapporten ser Benchmarkingenheden også på de socioøkonomiske karakteristika for de psykiatriske patienter, og her er der væsentlige forskelle på tværs af de grupper, man har undersøgt.

Eksempelvis har 71 procent af de personer, der både har kontakt med psykiatrien som barn og voksen grundskolen som højest færdiggjorte uddannelse. Derimod er det kun 48 procent af dem, der har kontakt til psykiatrien som barn, men ikke som voksen, der har grundskolen som højeste uddannelse.

Dermed er der mindre sandsynlighed for at være i psykiatrien som voksen, hvis man har gennemført en uddannelse. Lignende tendens ses for eksempelvis stofmisbrug, hvor en væsentlig større andel af dem, der bliver i psykiatrien, har et stofmisbrug.

Også forældrenes historik og personernes status som barn viser store forskelle i, om man bliver i psykiatrien som voksen eller ej.

Dermed er der en overvejende tendens til, at de personer, der både er i psykiatrien som voksne og børn har været vanskeligere stillet som børn, har dårligere stillede forældre og selv er dårligere stillet som voksen.

De mest udslagsgivende parametre er, om man har været anbragt som barn, om man har taget en uddannelse, om man er i beskæftigelse og om man har et stofmisbrug.

Rapporten har dog ikke undersøgt kausaliteten, altså årsagssammenhængen, og man kan derfor ikke vide, om eksempelvis færre bliver i psykiatrien fordi de får en uddannelse, eller om flere får en uddannelse, fordi de kommer ud af psykiatrien.