Der er langt fra Herning til Halsnæs. Det gælder både for søndagstrafikanterne og for NB-Økonomis Benchmarkingindeks, hvor de to kommuner indtager henholdsvis førstepladsen og sidstepladsen.

I analysen har vi samlet de seneste 16 benchmarkingindikatorer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed over de seneste to et halvt år til en samlet indikator der viser, hvor godt hver kommune klarer sig, når man renser for rammevilkårene.

Dermed indeholder indikatoren data for blandt andet administrationsudgifter, unge uden uddannelse og job, sygefravær, integrationsindsatser, beskæftigelsesindsatser, og kommer altså godt rundt i de faktorer, som kommunen har mulighed for at påvirke.

Se alle data, udregninger og grafikker i NB-Data

Tager man tallene for troende, så er det Herning, der er landets bedst drevne kommune, med tæt konkurrence fra Varde og Ringkøbing-Skjern på henholdsvis 2. og 3. pladsen.

Et vigtigt forbehold for analysen er, at den i sagens natur er ganske sårbar overfor, hvilke indikatorer benchmarkingenheden har inkluderet i de seneste års analyser, og indekset giver derfor heller ikke det komplette billede af, hvilke kommuner, der klarer sig godt og dårligt.

Alligevel viser gennemsnittet af de mange benchmarkinganalyser en overraskende stor forskel mellem kommunerne, hvor Herning i top har en gennemsnitlig placering på tværs af alle indikatorer som nummer 30, mens Halsnæs modsat har en gennemsnitlig placering på tværs af indikatorerne som nummer 69.

Læs alle artikler om benchmark her

15 af de 25 kommuner i toppen af benchmarkindekset lå også i top 25, da NB-Økonomi senest i 2020 lavede en tilsvarende analyse baseret på benckmark fra perioden

Jysk og fynsk dominans i toppen - hovedstaden falder igennem

Et blik på Danmarkskortet afslører, at topplaceringerne især findes blandt de Syd- og Vestjyske kommuner samt de fynske kommuner, mens bundplaceringerne i overvejende grad er at finde i Hovedstadsområdet. Faktisk indtages hele 16 af de laveste 18 placeringer på listen af kommuner i nærheden af hovedstaden.

Ishøj er samtidig den eneste kommune fra hovedstadsområdet, der nærmer sig en topplacering med en plads som nummer 11 på listen.

Følger man omvendt Jyllands vestkyst fra syd til nord, så er det syv af de ni kommuner, man går igennem, der er at finde i top 20 på listen.

Se i kortet herunder, hvordan din kommune er placeret på benchmarkingindekset. Under kortet kan du se, hvordan indekset er opbygget.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har vi taget alle benchmarkinganalyser siden oktober 2020 og inkluderet i analysen. I alt inkluderer det 16 benchmarkingindikatorer.

Benchmarkingindikatoren fra benchmarkingenheden er renset for kommunernes rammevilkår, og er som udgangpunkt opgjort som forskellen mellem det faktiske resultat og det forventede resultat på baggrund af kommunens rammevilkår. Dermed får en kommune et godt resultat på benchmarkingindikatoren, hvis den klarer sig bedre end forventet og et dårligt resultat, hvis den klarer sig dårligere end forventet.

For hver af de 16 indikatorer over de seneste to et halvt år har vi rangeret kommunerne, hvor 1 er den bedste kommune og 98 er den dårligste kommune. Hvis to kommuner har samme indikator, så får begge kommuner samme placering, og den efterfølgende placering springes over. Det vil sige, at hvis to kommuner ligger i top med en indikator på 120, så tildelese de begge nummer 1, mens den efterfølgende kommune tildeles nummer 3.

I nogle tilfælde et lavt tal på benchmarkingindikatoren lig med det godt resultat, mens et lavt tal i andre tilfælde er lig med et dårligt resultat. Her har vi for hver indikator sikret, at det altid vil være det bedste resultat, der tildeles tallet 1.

I tilfælde, hvor ikke alle kommuner indgår i et benchmark, har vi fortsat givet 1 point til den bedste kommune og så fremdeles. Det betyder, at den dårligste kommune i de tilfælde ikke har fået rang 98, men i stedet tallet svarende til antallet af kommunerne i indikatoren.

Efter alle kommunerne er rangeret, har vi taget et simpelt gennemsnit af kommunernes rangering på tværs af indikatorerne. For kommuner, der ikke var med i et eller flere benchmark, er gennemsnit kun taget af de benchmark, som kommunen var med i.

På baggrund af det gennemsnit har vi herefter rangeret kommunerne igen for at finde en samlet rangering for hver kommune på baggrund af alle indikatorer.

Disse benchmarkingindikatorer er med i analysen

Vi har kun taget de analyser med, som inkluderer en benchmarkingindikator. Vi har ikke inkluderet analysen for segregering af børn til specialundervisning, som indeholder to forskellige benchmarkingindikatorer, fordi det er svært at sige entydigt, om det er godt eller dårligt, at man har en høj andel børn i specialundervisning.

Vi har heller ikke inkluderet to forskellige benchmarkinganalyser på børns sproglige kompetencer ved skolestart, den ene for børn i alt, den anden for indvandrere og efterkommere, fordi de to analyser kun inkluderer mellem halvdelen og to tredjedele af landets kommuner.

I alt indgår følgende 16 indikatorer i opgørelsen:

- Administrationsudgifter i 2021

- Administrationsudgifter i 2020

- Sygefravær for lærere

- Sygefravær for sosuer

- Sygefravær for pædagoger

- Andel elever der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne i skoleåret 2018/2019

- Andel elever der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne i skoleåret 2019/2020

- Den gennemsnitlige arbejdstid for månedslønnet pædagogisk personale

- Tilfredshed med dagtilbud

- Tilfredshed med skoler

- Indlæggelsesdage på medicinske afdelinger for ældre

- Andelen af psykisk syge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse

- Andelen af unge uden uddannelse og beskæftigelse

- Antal tidligere kontanthjælpsmodtagere i langvarig beskæftigelse

- Andel ikke-vestlige kvinder i langvarig offentlig forsørgelse

- Andel ikke-vestlige kvinder i uddannelse eller beskæftigelse