
Borgmestrene Søren Steen Andersen (V) Assens, Dorte West (V) Herning og Johanns Lundsfryd Jensen (S) Middelfart giver sammen med en række andre deres bud på, hvorfor nogle kommuner næsten altid klarer sig godt i benchmark. - Foto: Højre og venstre foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, midterste pressefoto Herning Kommune
Borgmestre: Her er opskriften på succes i kommunen
NB-Medier har stillet de bedste kommuner i benchmark det simple spørgsmål: Hvorfor gør I det så godt? Svarene afslører en række fælles træk.
Udgivet: 14/06/2023
Når vælgerne går til de kommunale stemmeurner, så er der en ting, som de skal vægte højere end noget andet, hvis de ønsker at kommunen skal opnå de bedste resultater. De skal vælge medlemmer af byrådet, som har viljen og evnen til at samarbejde.
Det viser en rundspørge, som NB-Økonomi har foretaget blandt de 15 kommuner, som både i 2020 og 2023 lå i top 25 i NB-Økonomis benchmarkingindikator. Her sammenvægter vi de 16 seneste relevante benchmarks fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets uafhængige benchmarkenhed.
"Vi har en lang tradition for et samarbejde i byrådet, hvor kernen af partier er med i de meste. Det skaber ro i organisationen, og et klima hvor andre i civilsamfundet og virksomhederne tør investere og involvere sig i vores projekter," Johanns Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart.
Som eksempler på det peger Lundsfryd på, at der øjeblikkeligt var opbakning fra lokalsamfundet, da byrådet besluttede at afholde et klimafolkemøde, ligesom der har været bred forståelse og meget lidt konflikt bag en beslutning om at bygge et nyt rådhus.
Lidt længere mod Syd i Assens peger borgmesteren også på det brede samarbejde som en afgørende faktor.
"På trods af de politiske uenigheder, så ved alle i byrådet, at vi er forpligte til at få mest muligt ud af hver eneste hundredekroneseddel," siger borgmester Søren Steen Andersen (V) fra Assens, som i mange år har haft hele byrådet med i budgetaftalen.
Bred enighed i kommunalbestyrelsen fremhæves af flere som forudsætningen for, at kommunalbestyrelsen kan træffe langsigtede beslutninger.
Hos topscoreren Herning peger borgmester Dorte West (V) blandt på, at byrådet har prioriteret det forebyggende arbejde højt.
“Vi har gode og veldrevne skoler og dagtilbud i en meget decentral struktur. Desuden har vi prioriteret midler til sprogstimulering i dagtilbud og på skolerne har vi prioriteret midler fra finansloven til et generelt løft af folkeskolerne til at styrke vores ordblindeindsats,” siger hun.
Dorte Wests opskrift på at sikre det brede samarbejde er, at hele byrådet bliver inddraget i beslutningerne, og at alle partier får rimelige indrømmelser.
Borgerne og de ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune værdsætter ifølge borgmester Hans Østergaard (V), at samtlige partier i byrådet normalt står bag budgettet.
"Det jeg hører mest når jeg kommer rundt er, at både borgere og ansatte siger, hvor er det dejligt, at være i en kommune, hvor der er ro på og ikke alt muligt ævl og kævl," siger han.
Tillid er afgørende for lave administrationsomkostninger
Lave administrationsomkostninger vægter samlet med en ottendedel i benchmarkindikatoren. Ifølge kommunaldirektør Mogens Pedersen i Varde er samspillet mellem kommunalbestyrelsen og administrationen afgørende for, hvor meget man kan effektivisere administrationen.
"Hvis man har en politisk kultur båret af mistænkeliggørelse og angreb, så får man i administrationen en forsigtighedskultur. Det får arbejdet til at gå langsommere, fordi der bliver ekstra mange kontroller, og det er bare dyrt," siger han.
I Varde har man ifølge Mogens Pedersen det modsatte. Her kan administrationen godt levere et beslutningsgrundlag, som ikke har alle aspekter med, og hvis politikerne så mangler noget, så kører den lige en tur mere frem og tilbage.
"Der er en god accept af, at der ikke har været 50 akademikere ind over," siger Mogens Pedersen.
Derudover er byrådet i Varde forstående, hvis administrationen er hårdt hængt op i en periode, og så skruer byrådet lidt ned for spørgsmål og andre tidskrævende ting i en periode.
Også i de øvrige højt placerede kommuner NB-Økonomi har talt med går ordet tillidsfuldt samarbejde igen, når talen falder på administrationen.
Johannes Lundsfryd Jensen peger på, at det brede samarbejde i et byråd samtidig sikrer, at man kan fokusere de administrative ressourcer på ting, som rent faktisk bliver til noget.
"Takket være det brede samarbejde kan vores administration meget tidligt vurdere, om et forslag rent faktisk bliver til noget. Vi er derfor gode til ikke at bruge kræfter på ting, der ikke bliver til noget."
Fattige kommuner klarer sig bedre end rige
Når man plotter de bedste kommuner ind på et Danmarkskort, så er det bemærkelsesværdigt, at kommunerne langs Vestkysten klarer sig markant bedst, ligesom de fattige kommuner generelt klarer dig bedre end de rige.
Det er der ifølge vores rundringning angiveligt to årsager til.
"En vigtig årsag til, at vi har en billig administration er, at vi ikke har råd til at have en dyr administration," siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V). "Vi er simpelthen tvunget til at have et fokus på at drive kommunen så effektivt som muligt."
I Assens Kommune peger Søren Steen Andersen på, at det evige økonomiske pres har skabt en kultur, hvor man hele tiden leder efter effektiviseringsmuligheder.
"Vi bruger meget energi på se på andre, som gør det bedre end os på et område. Hvad kan vi lære af dem?" siger Søren Steen Andersen.
Ifølge Jesper Frost Rasmussen skal man dog huske, at nok er det nemmere at få byrådet til at acceptere nedskæringer i en fattig kommune, men det ender jo også ofte med at borgerne får en dårligere service.
Tæt samarbejde med virksomheder og civilsamfund er afgørende
Et andet fællestræk mellem de bedste kommuner målt ud fra benchmarkene er, at der er et tæt samarbejde mellem kommunen, virksomheder og civilsamfund.
"Med 40.000 indbyggere har vi en sund balance mellem udviklingskraft og nærhed til civilsamfundet og virksomhederne. Vi kender hinanden, og jeg kan bare ringe," siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Netop den stærke folkelige opbakning fra civilsamfundet er historisk særligt stærk i Vestjylland, og det er bemærkelsesværdigt, at udover en generel dominans af vestjyske kommuner, så er to af de tre meget store kommuner på listen (Esbjerg og Herning) fra Vestjylland, mens den tredje, Silkeborg, også er fra en del af Danmark med en historisk stærk folkelig opbakning fra civilsamfundet.
(Artiklen fortsætter under kortet)
Netop den folkelig kultur er ifølge både Dorte West og Mogens Pedersen en forklaring på, hvorfor de vestjyske kommuner dominerer listen over de bedste kommuner.
“Vores erhvervsliv har altid taget et stort ansvar for borgere på kanten af arbejdsmarkedet - også længe før det blev en del af de 17 verdensmål at arbejde med social bæredygtighed. Det er bare en naturlig del af deres kultur," siger Dorte West.
Ifølge kommunaldirektør Mogens Pedersen er det en del af den vestjyske kultur, at man tager ansvar for sig selv og hinanden.
"Borgerne er gode til at hjælpe hinanden, og derfor er der mange opgaver, som aldrig lander hos kommunen," siger han.
Frygter presset fra administrative besparelser
Borgmestrene i de bedste kommuner frygter samstemmende, at de kommer i klemme, når de skal igang med at gennemføre den rammebesparelse på administrationen på 700 millioner kroner, som er en del af kommunernes økonomiaftale med regeringen.
"Det klinger jo hult, når regeringen siger, at en kommune som Esbjerg bare kan spare på administrationen - det viser tallene jo, at vi allerede har gjort," siger Jesper Frost Rasmussen.
Dorte Vest fra Herning frygter, at det brede samarbejde i kommunalbestyrelserne, som er fundamentet under de effektive kommuner, kan komme under pres på grund af en stadig strammere økonomi.
"Jo sværere økonomien bliver, des hårdere bliver det at blive enige," siger hun.
Sidst opdateret: 14/06/2023 - 11:39
Temaer: Benchmark
Emner: Benchmark








































