Data i ledelse er et emne, som optager mange i disse år. Analyseenheder bliver nedsat, konferencer bliver afholdt, bøger bliver udgivet, kurser bliver udbudt, og forsknings- og udviklingsprojekter bliver igangsat.

Baggrunden er blandt andet den teknologiske udvikling, som har muliggjort, at det er blevet relativt nemt at indsamle og behandle store mængder data. Dette i kombination med den digitalisering, som præger det meste af samfundet, har bidraget til at igangsætte en udvikling, som næppe kan rulles tilbage.

Fordele ved brugen af data

Man møder ofte tre grunde til, at offentlige ledere skal beskæftige sig med data, henholdsvis bedre sammenhæng, bedre synlighed og styrket praksis.

Arbejdet med data kan skabe bedre sammenhæng i hele styringskæden, dvs. at ansatte, ledere, forvaltning og politikere i fællesskab kan have fokus på organisationens kerneydelser og indsatsområder.

Styrket praksis handler om systematisk at bruge data som led i organisationens udvikling, f.eks. gennem løbende målinger af, om man er på rette vej og når de resultater, som man har sat sig.

Bedre synlighed handler om, at den interne og eksterne kommunikation kvalificeres ved brug af data, dvs. at det gøres konkret og synligt, hvad der er fokus på eksternt overfor f.eks. brugere og politikere og internt mellem f.eks. ansatte og mellem ansatte og ledelse.

Databaseret eller datainformeret har som præmis, at udøvelse af ledelse er funderet i et systematisk vidensgrundlag, som danner baggrund for beslutningstagning. Med afsæt i objektiv viden eller valide data kan ledere træffe mere kvalificerede beslutninger, end hvis de blot støttede sig til synsninger eller erfaringer. I arbejdet med data er der indbygget en forestilling om, at ledelsens brug af data gør ledelse kvalitativt bedre og organisationer mere effektive.

Der er altså mange gode grunde til, at ledere skal bruge data. Der er dog også grund til at pege på nogle udfordringer eller problemer ved i alt for høj grad at lægge vægt på kvantitative data. Synspunktet er, at vi ikke undvære data, men vi bør være påpasselige og kritiske med at nære alt for optimistiske forestillinger om datainformeret eller datadreven ledelses muligheder.

Ulemper ved brugen af data

En risiko ved i alt for høj grad at bruge og lægge vægt på data er, at den leder, som hyppigt bruger og støtter sig til data, risikerer at komme på afstand af fænomenerne, dvs. de mennesker, serviceydelser og opgaver, vedkommende skal lede og udvikle. Vedkommende er tilbøjelig til at gemme sig bag måltal og data og have tillid til, at data giver et dækkende og retvisende billede af organisationens aktiviteter og ydelser.

Centrale ledelseskompetencer, f.eks. intuition, empati, indlevelse og evne til at sætte sig i andres sted, risikerer at blive nedprioriteret. Datainformeret eller datadreven ledelse udfordrer tillige lederens analytiske kompetencer, f.eks. evnen til at få øje på mønstre og sammenhænge, gøre brug af sin kritiske sans og udkaste analyser og fortolkninger med det formål at forstå et givent fænomen. Evnen til at se mønstre og sammenhænge, f.eks. på tværs af domæner, bruge sin intuition, opføre sig kritisk og kreativt, forudsætter i høj grad erfaringer, som udvikles gennem arbejdet med kvalitative data, dvs. i samvær med mennesker og gennem f.eks. studiet af de humanistiske fag og discipliner, frem for gennem arbejdet med kvantitative målinger og statistiske data.

Datainformeret eller databaseret ledelse risikerer ligeledes at skabe vanskeligere vilkår for en samtale- eller dialogbaseret ledelse, fordi præmissen er, at vi nu har fået tal på bordet og dermed objektive kendsgerninger om, hvordan virkeligheden kan forstås og indrettes. Data udgør ikke objektiv eller sikker viden, men skal altid have tilskrevet mening og betydning.

Organisations- og menneskesyn

Dybest set hviler den datadrevne leders menneskesyn på en forestilling om, at medarbejderne er rationelle og nyttedrevne, og at den enkelte medarbejder er drevet af en stærk egeninteresse i at realisere og forbedre faglige og strategiske indsatser med afsæt i en numerisk tilgang. Det er en forkert præmis, mennesker reagerer ikke på tal, men på mening.

Grundlæggende bygger arbejdet med kvantitative mål og målinger i høj grad på en antagelse om, at organisationens aktiviteter kan nedbrydes i enkeltdele, f.eks. tilfredsundersøgelser, fravær, performanceindikatorer og resultatmålinger, og at det giver et retvisende billede af det åbne og komplekse liv, der kendetegner livet i organisationer.

Det styringssyn, som kommer til udtryk i forestillingen om brugen af tal og målinger, er funderet i en organisationsopfattelse, der trækker tråde tilbage til de organisationsopfattelser, som blev udviklet i begyndelsen af 1900-tallet. Videnskabelig ledelse er idealet, og den dominerende organisationsmetafor er maskinen.

Ideen om at ledelsen skal være funderet på videnskabelige principper har på forskellige historiske tidspunkter præget ledelsesforskningen. I vore dage er principper fra den videnskabelige ledelse f.eks. blevet videreudviklet i Lean-principperne og i New Public Management styringsparadigmet med dets fokus på stærk ledelse og resultatorientering som centrale ledelsesprincipper og dets antagelser om, at forskningen har påvist, at det er den mest effektive form for ledelse. Datainformeret eller datadreven ledelse er det seneste eksempel på denne tendens.

Den videnskabelige tilgang står i modsætning til en kulturorienteret tilgang, som i højere grad er norm- og værdibaseret, og som på andre historiske tidspunkter har dominereret ledelsesforskningen med f.eks. fokus på selvledelse eller kulturledelse.

Datainformeret eller datadreven ledelse favoriserer bestemte værdier og idealer om, hvad det centrale i ledelse er. Hermed risikerer man som leder at nedprioritere centrale og væsentlige ledelsesopgaver. Brugen af data kan ikke stå alene, og at det bør langtfra være den eneste kilde, som lægges til grund for de beslutninger, man som leder træffer.

Vi skal selvfølgelig ikke undlade at bruge data i ledelse, men vi skal undgå, at samtalen om, hvad der er vigtigt, og hvad der har værdi for mennesker og organisationer stopper, blot fordi vi har data om dette eller hint.

---

Finn Wiedermann, lektor på kulturvidenskab, SDU, har for nylig udgivet bogen 'Hvor kommer lyset fra?' om data i uddannelse og ledelse.