Mange især ældre har brug for hjælpemidler som for eksempel ortopædisk fodtøj eller støttekorset. Ansøgninger på området forventes nu at kunne blive behandlet hurtigere i Sønderborg Kommune takket være kunstig intelligens.

Mange især ældre har brug for hjælpemidler som for eksempel ortopædisk fodtøj eller støttekorset. Ansøgninger på området forventes nu at kunne blive behandlet hurtigere i Sønderborg Kommune takket være kunstig intelligens. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kunstig intelligens skal nu hjælpe sagsbehandlere i Sønderborg

Sønderborg Kommune har sammen med partnere udviklet kunstig intelligens. Den tages nu i brug som et værktøj for de sagsbehandlere, der håndterer ansøgninger om kropsbårne hjælpemidler som brokbind og støttekorsetter.

Udgivet: 24/01/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Borgere i Sønderborg Kommune, der har brug for kropsbårne hjælpemidler som ortopædisk fodtøj, korsetter, diabetesmaterialer og lignende, kan se frem til en hurtigere sagsbehandling, når de fremover søger om hjælpemidler.

Det skyldes kunstig intelligens, som Sønderborg Kommune tager i brug. Det skriver kommunen i en meddelelse.

Kommunen har udviklet løsningen RefCase, der hjælper sagsbehandlerne i Team Kropsbårne hjælpemidler. RefCase finder ved hjælp af sprogteknologi et hurtigt overblik over sagsoplysningerne i borgers egen sag, og identificerer data fra lignende sager. Ved at sammenligne data, kan den kunstige intelligens hjælpe medarbejderne med at se tidligere sager. Dermed får de hjælp til hurtigere at finde frem til hvilket hjælpemiddel en borger kan få.

"Kunstig intelligens kan hjælpe sagsbehandlerne, fordi vi automatiserer en manuel proces. Vi er rigtig stolte af, at vi har udviklet en løsning, der virker og er lige til at bruge. Det er en hjælp for sagsbehandlerne og dermed også borgerne, så de kan få de rette hjælpemidler hurtigere og mere ensartet," siger Stefan Lydal (DF), formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget.

5.000 ansøgninger om året

Sønderborg Kommune modtager dagligt mellem 15 og 20 ansøgninger om kropsbårne hjælpemidler, og det svarer til cirka 5.000 ansøgninger årligt.

"Vi har rigtig travlt med at behandle ansøgninger, og løsningen vil sikre, at vi kan behandle sagerne hurtigere. Det er dog vigtigt at sige, at den kunstige intelligens ikke kommer med forslag til afgørelser, og at det stadig er sagsbehandlerne, der vurderer og træffer beslutning i sagerne, så de kan hjælpe borgerne bedst muligt," siger Preben Storm (S), næstformand for Social-, Senior- og Handicapudvalget.

Sønderborg Kommune har pligt til at oplyse borgerne om, hvordan deres personoplysninger opbevares og håndteres, og derfor sender Sønderborg Kommune informationsbreve ud til de borgere, der har sager i RefCase.

En del andre kommuner kigger Sønderborg Kommune over skulderen for at følge med i RefCase, for de er også meget interesseret i at sætte skub i brug af kunstig intelligens til sagsbehandling.

Om projektet:

Sønderborg Kommune har modtaget 3,2 mio. kr. af KL og Digitaliseringsstyrelsen under signaturprojektet 'Hurtigere sagsbehandling ved bevillinger af kropsbårne hjælpemidler'.

Kommunen har udviklet AI-løsningen RefCase i samarbejde med de private leverandører Droids Agency, BreakAwai og Pink Pastinak.

Sidst opdateret: 25/01/2023 - 14:19

Temaer: Digitalisering

Emner: Digitalisering, Sønderborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]