Partier diskuterer eksamener - elever vil skrotte karakterer

Partierne diskuterer antallet af eksamener, mens gymnasieeleverne vil fjerne eksamenskarakterernes betydning.

Udgivet: 23/04/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Fredag mødes Folketingets partier for at diskutere, hvor mange prøver folkeskolens afgangselever skal op i, og hvor mange eksamener gymnasiernes 1.g- og 2.g-klasser skal op i til sommer.

Men gymnasieeleverne så helt, at det klassiske eksamensformat blev skrottet for indeværende år og blev lavet om til en slags prøveeksamen, hvor den tildelte karakter ikke tæller.

Det siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Ingrid Kjærgaard.

– Det allerbedste kunne være, at man lokalt kunne vælge, at nogle af eksamenerne ikke tæller med. Man får lov til at gå til eksamen, men karakteren tæller ikke.

– Så bliver det en form for øvelse, uden at det får de konsekvenser, det normalt ville have, fordi der er nogen, der er gået glip af rigtig meget undervisning, siger hun.

Regeringen og Folketingets partier indgik tidligere på året en aftale om, at afgangselever i folkeskolen og 1.g- og 2.g-klasser i gymnasierne skulle op til færre afgangsprøver og eksamener, end de ville skulle i et normalt skoleår.

Med aftalen blev det besluttet, at folkeskolens afgangselever til sommer skal op i fire prøver – normalt skal de op i syv.

På de gymnasiale uddannelser skal eleverne i 1.g og 2.g til én prøve, mens eleverne i 3.g skal til fire prøver. Det er for sidstnævnte gruppe omtrent en halvering i forhold til den sædvanlige mængde.

I aftalen lå det også, at Folketingets partier skulle mødes umiddelbart inden eksamensperioden for eventuelt at justere aftalen for den seneste smitteudvikling.

Børne- og undervisningsordfører for Venstre, Ellen Trane Nørby, siger, at hun ikke forventer, at aftalen bliver ændret markant, og at antallet af eksamener sandsynligvis ikke bliver ændret.

Hvis man ikke kan få ændret eksamensformatet, så passer det allerede nedjusterede antal eksamener Ingrid Kjærgaard fint.

– Det var en fin aftale, der landede, fordi den giver elever mulighed for at få noget eksamenstræning, mens at det samtidig ikke er den samme mængde som normalt, siger hun.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:38

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]