21 kommuner sparede mere end 1.000 kroner per indbygger på serviceudgifterne i 2020 i forhold til budgettet. Det viser en opgørelse af serviceudgifterne i kommunernes endelige regnskaber for 2020, som blev offentliggjort torsdag.

I alt går kommunerne ud af 2020 med et mindreforbrug på knap 2,6 milliarder kroner på service i forhold til det budgetterede forbrug. Dermed har kommunerne end ikke brugt de 1,7 milliarder, som de fik til ekstra service ved økonomiaftalen for 2020.

Der er tale om det største mindreforbrug i mange år, og det skyldes med stor sikkerhed corona-krisen, som dels har medført besparelser på en række konti, dels har udskudt mange aktiviteter. En række coronaudgifter, som er dækket af staten, er ikke indregnet i regnskaberne.

Serviceudgifter dækker over udgifterne til de store velfærdsområder som folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje og dækker også over administration og fællesudgifter. Dermed er det kun anlæg og overførselsudgifter samt de finansielle aktiviteter, der ikke er en del af serviceudgifterne.

Kommunen med det største mindreforbrug i 2020 i kroner per indbygger var udover Læsø Kommune (der nemt har store udsving på grund af kommunens lave indbyggertal), Gribskov Kommune, der i alt kunne have brugt 2.265 kroner per indbygger mere på service uden at overskride budgettet. Det er et underforbrug på servicen på i alt 93,1 millioner kroner.

Kommunen er tæt forfulgt af Ikast-Brande og Halsnæs, der havde et underforbrug på servicen på henholdsvis 2.253 og 2.069 kroner per indbygger, hvilket svarer til 93,3 og 65,3 millioner kroner.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Mange med store mindreforbrug

Ser man bort fra ø-kommunerne er det i alt 21 kommuner, der har haft mindreudgifter på mere end 1.000 kroner per indbygger, og der er i alt 39 kommuner, der har haft mindreudgifter på mere end 500 kroner per indbygger.

I alt 67 kommuner (udover ø-kommunerne) havde et mindreforbrug i 2020 i forhold til det PL-korrigerede budget. Omvendt havde kun 27 kommuner (ø-kommuner undtaget) et merforbrug på serviceudgifterne, og for kun ni kommuner var merforbruget over 500 kroner per indbygger.

Kommunernes samlede serviceudgifter i 2020 var 258,8 milliarder kroner, og deres samlede PL-korrigerede budget lød på 261,4 milliarder kroner.

Fakta - Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi trukket regnskabstal og budgettal for 2020 fra Danmarks Statistik.

Serviceudgifterne er opgjort efter KL,s opgørelse, som kan læses her: https://www.kl.dk/media/26849/oversigt-opgoerelse-af-serviceudgifter.pdf

Først har vi hentet nettodriftsudgifterne fra hovedkonti 0 og 2-6 fra REGK11 og BUDK1 og fratrukket statsrefusionen. Herefter har vi fratrukket nettodriftsudgifter til tjenestemandspensioner til kommunale forsyningsvirksomheder på funktion 6.52.72 grp. 001 og 002 fra statistikkerne fra REGKC og BUDKC.

Dernæst har vi fratrukket 32 funktioner, der vedrører overførsler, indbetaling til lønmodtagernes feriemidler, den centrale refusionsordning og ældreboliger. Funktionerne er fundet i REGK31 og BUDK32, hvor vi har trukket nettodriftsudgifter og fratrukket statsrefusion.

Herefter har vi haft et samlet tal for serviceudgifterne i hver kommune ifølge budgetterne og regnskaberne. Budgetterne er blevet justeret med den nedjusterede PL-regulering fra økonomiaftalen fra sommeren 2020, og kommunernes samlede budgettal er derfor blevet ganget med 0,996.

Herefter har vi set på hver kommunes afvigelse i regnskabet i forhold til det PL-korrigerede budget. Afvigelsen er fundet i både 1.000 kroner og i kroner per indbygger. For kroner per indbygger er det opgjort i forhold til folketallet først i tredje kvartal, fordi det angiver folketallet midt i året, og må derfor antages at være det mest korrekte for at få et gennemsnitligt folketal for hele året.