Pengene fra staten til minimumsnormeringer er endt med at blive fordelt meget skævt mellem kommunerne. De store vindere er kommuner med en relativ lav andel af børn i daginstitutioner.

Det skriver NB-Økonomi.

Konkret betyder det, at eksempelvis Billund Kommune i 2021 får 4.190 kroner pr. barn i børnehaver og vuggestuer, mens det tilsvarende tal i Gentofte Kommune blot er 2.610 kroner pr. barn. Dermed får Billund 60 procent flere penge pr. barn end Gentofte, viser et svar fra undervisnings- og børneministeren til Folketinget.

Forklaringen på den skæve fordeling er, at pengene til minimumsnormeringer fordeles efter det forventede antal 0-5 årige i kommunen, men kun skal gå til at forbedre normeringerne i børnehaver og vuggestuer og dermed ikke til dagplejere, private passere og hjemmepassere. Det betyder, at kommuner med en høj andel af børn i dagpleje og private ordninger får et relativt større beløb målt pr. barn i børnehaver og vuggestuer.

Tallene bliver lidt mere skæve i 2022

Kommunerne har også meget forskellige udgifter til at sikre en bedre normering, dels på grund af kommunens normeringer i dag, dels på grund af kommunens andel af børn i daginstitutioner.

Kommuner med lave normeringer i dag og en høj andel af børn i daginstitutioner får de største udgifter, mens kommuner med høje normeringer og en relativ lav andel af børn i daginstitutioner slipper billigere.

For at imødegå noget af den skævhed, har partierne i 2022 afsat en særligt indfasningspulje, som tildeles den tredjedel af kommunerne, der er svagest stillet socioøkonomisk og som i 2018 ikke levede op til minimumsnormeringer.