Provinskommuner får markant større tilskud til normeringer

Billund får 60 procent mere pr. barn i daginstitution til at øge minimumsnormeringer end Gentofte. Se tallene for alle kommuner her - og få forklaringen på den skæve fordeling.

Udgivet: 15/04/2021

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Pengene fra staten til minimumsnormeringer er endt med at blive fordelt meget skævt mellem kommunerne. De store vindere er kommuner med en relativ lav andel af børn i daginstitutioner.

Det skriver NB-Økonomi.

Konkret betyder det, at eksempelvis Billund Kommune i 2021 får 4.190 kroner pr. barn i børnehaver og vuggestuer, mens det tilsvarende tal i Gentofte Kommune blot er 2.610 kroner pr. barn. Dermed får Billund 60 procent flere penge pr. barn end Gentofte, viser et svar fra undervisnings- og børneministeren til Folketinget.

Forklaringen på den skæve fordeling er, at pengene til minimumsnormeringer fordeles efter det forventede antal 0-5 årige i kommunen, men kun skal gå til at forbedre normeringerne i børnehaver og vuggestuer og dermed ikke til dagplejere, private passere og hjemmepassere. Det betyder, at kommuner med en høj andel af børn i dagpleje og private ordninger får et relativt større beløb målt pr. barn i børnehaver og vuggestuer.

Tallene bliver lidt mere skæve i 2022

Kommunerne har også meget forskellige udgifter til at sikre en bedre normering, dels på grund af kommunens normeringer i dag, dels på grund af kommunens andel af børn i daginstitutioner.

Kommuner med lave normeringer i dag og en høj andel af børn i daginstitutioner får de største udgifter, mens kommuner med høje normeringer og en relativ lav andel af børn i daginstitutioner slipper billigere.

For at imødegå noget af den skævhed, har partierne i 2022 afsat en særligt indfasningspulje, som tildeles den tredjedel af kommunerne, der er svagest stillet socioøkonomisk og som i 2018 ikke levede op til minimumsnormeringer.

Opdag NB Kommunes fulde datasæt

Få adgang til omfattende data, regneark, landkort og interaktive kort på NB-Data.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:38

Emner: Minimumsnormeringer, Billund Kommune, Gentofte Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]