Flere bliver vaccineret mod covid-19, og det er en af grundene til, at risikoniveau for coronasmitte sænkes. (Arkivfoto)

Flere bliver vaccineret mod covid-19, og det er en af grundene til, at risikoniveau for coronasmitte sænkes. (Arkivfoto) - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hovedstaden går ned i risikoniveau for corona

Hver uge vurderes coronarisikoen i Danmark. Region Hovedstaden tager i den seneste et skridt ned ad stigen.

Udgivet: 12/04/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Region Hovedstaden har igennem længere tid befundet sig på det højeste af de fem risikoniveau for coronasmitte.

Men sådan er det ikke længere. Risikoen vurderes nu at befinde sig på niveau fire – altså det næsthøjeste.

Det fremgår af en vurdering for uge 14 – sidste uge – som er dateret til 7. april og bygger på tal fra 29. marts til og med 4. april.

Idéen med systemet er, at det skal forberede borgere og erhvervsliv bedre på coronatiltag. Det blev iværksat sidste år og udarbejdes hver uge.

På risikoniveau fem kan det for eksempel komme på tale at lukke skoler og dagtilbud, mens de ellers kan holdes åbent med retningslinjer.

På niveau fire vurderes der at være en udbredt samfundssmitte og et begyndede pres på sygehusene.

Der ses dog ikke risiko for, at behandlingskapaciteten overstiges, hvilket er tilfældet på niveau fem.

Også risikoniveauet for hele landet er blevet sænket i risikovurderingen for sidste uge. Det er nu på niveau tre.

Det skyldes blandt andet et fortsat stabilt smitteniveau og antal indlæggelser. Samtidig bliver flere vaccineret, mens også årstiden forventes at have en effekt på smitten i samfundet.

– Vurderingen skal ses i sammenhæng med, at effekter af en øget aktivitet i påsken samt effekter af genåbningen fra 6. marts endnu ikke er slået igennem i tallene, lyder det i vurderingen.

Landets andre fire regioner er på risikoniveau tre. To af dem – Syddanmark og Sjælland – er sænket fra niveau fire.

Det påpeges blandt andet i vurderingen, at flere kommuner på den københavnske vestegn – og nogle i Nordsjælland – fortsat har høje smittetal. Incidenstallet er derfor markant højere end i de andre regioner.

Med tallet omregnes antallet af bekræftede tilfælde til et fast befolkningstal, så man kan sammenligne smitten landet over.

Risikovurderingen af udarbejdet af covid-19-risikogruppen, som består af personer fra flere ministerier og styrelser.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]