Coronakrisen har udfordret de danske soldater, som er på mission i udlandet, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S). (Arkivfoto).

Coronakrisen har udfordret de danske soldater, som er på mission i udlandet, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S). (Arkivfoto). - Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

700 danske soldater får coronavaccine hurtigere end forventet

Der bliver stillet større krav om vaccinationer i internationale missioner, lyder det fra Forsvarsministeriet.

Udgivet: 31/03/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

700 danske soldater får coronavaccine inden udsendelse til internationale missioner.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Soldaterne vaccineres over de kommende måneder.

– Vores soldater udfører et vigtigt og anerkendelsesværdigt arbejde for fred og sikkerhed. Covid-19 har gjort deres opgave endnu sværere.

– Derfor har vi besluttet, at de omkring 700 soldater, der over de kommende måneder skal ud på mission for Danmark, skal vaccineres.

– Fremrykningen af vaccinationer skal sikre, at vores soldater fortsat kan samarbejde med kolleger fra allierede lande, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i pressemeddelelsen.

Vaccination mod corona bliver fremover mere og mere nødvendigt for at være en del af de internationale militære missioner, lyder det fra Forsvarsministeriet.

Et potentielt smitteudbrud vil kunne skade en opgaveløsning i forbindelse med en mission.

Når soldaterne skal vaccineres, sker det i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen. Det oplyser Forsvarsministeriet.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]