Jeppe Kofod (S) forlader den fortrolige orientering i forbindelse med sagen om børn med dansk tilknytning i fangelejre.

Jeppe Kofod (S) forlader den fortrolige orientering i forbindelse med sagen om børn med dansk tilknytning i fangelejre. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Medie: Kurdere vil ikke skille mødre og børn

Tirsdag nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der skal arbejde for at hente børn i Syrien til Danmark.

Udgivet: 30/03/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Ifølge Berlingske afviser det kurdiske selvstyre, at børn med dansk tilknytning i fangelejrene i området kan blive hentet til Danmark uden deres mødre.

Det skriver avisen tirsdag. Samme dag, som regeringen og en række partier har indgået aftale om at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at undersøge, hvordan børnene kan blive hentet til Danmark uden deres møde.

– Vi har ingen lov, der tillader os at skille børn fra deres mødre, medmindre mødrene er dømt. Vi kan ikke gøre det, og vi vil ikke gøre det.

– Det er ikke nok, at mødrene accepterer det. Der skal være tungtvejende og behandlingskrævende sundhedsårsager i hver enkelt sag, siger udenrigsminister for det kurdiske selvstyre i regionen Abdulkarim Omar til Berlingske.

Tirsdagens aftale i Danmark er kulminationen på flere ugers pres fra regeringens støttepartier om at få børnene hjem. De sidder i fangelejrene al-Hol og al-Roj, fordi deres forældre er rejst ned for at kæmpe for Islamisk Stat.

Socialdemokratiet og et stort flertal i Folketinget vil dog under ingen omstændigheder have deres forældre til Danmark. Det kan dog være meget svært, hvis man skal opfylde gældende lov og internationale konventioner.

Presset på regeringen er endt med nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der ifølge Udenrigsministeriet senest den 15. maj skal afdække, om:

– Evakuering af de danske børn uden deres forældre på baggrund af en individuel vurdering vil kunne gennemføres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde og inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser, udarbejde konkrete modeller herfor og tage relevante skridt til forberedelse af evakueringer.

Men den løsning er altså ifølge det kurdiske selvstyre, der driver lejrene og lige nu har ansvaret for børn og forældre, ikke mulig at finde.

– Vi har besluttet, at vi ikke adskiller børnene fra mødrene. Det sker kun i humanitære og særlige tilfælde, og det kræver morens tilladelse, siger vicepræsident for selvstyret, Badran Jayakurd, til TV2 tirsdag.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]