De mindre købstæder i provinsen har haft en hård tid siden kommunesammenlægning. 10 ud af de 15 kommuner, som er rykket mere end ti pladser nedad på NB-Økonomis Balanceindikator, er mindre købstæder i provinsen.

Det er bemærkelsesværdigt, at de tre kommuner, som er røget længst baglæns i perioden, er de tre vestjyske købstæder Varde, Ringkøbing og Lemvig. De tre kommuner har det til fælles, at de tidligere var lokale kraftcentre, som centraliseringen til dels har tømt for funktioner.

Alle de største tabere er kommuner, som i 2007 var relativt gennemsnitlige målt på de 12 sæt af velfærdsdata i Balanceindikatoren. I de seneste data er alle kommunerne gledet nedad og mange er pludseligt væsentligt dårligere end landsgennemsnittet.

For borgerne i Varde, Lemvig og Ringkøbing er nedturen til at føle på. Alle tre kommuner lå i 2007 i den bedste tredjedel af landets kommuner, men nu ligger de pludseligt i den dårligste halvdel.

Fakta – sådan har vi gjort

For 12 forskellige parametre har vi fundet, hvor meget parametrene afviger fra landsgennemsnittet i procent. Parametrene er vendt på den måde, så en positiv score altid er lig med det fordelagtige resultat. Statistikken og dens afvigelse fra landsgennemsnittet er for alle parametre opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data.

Det giver en individuel score for hver kommune på hvert parameter i hvert af årene.

Derefter har vi vægtet de 12 parametre i 4 underkategorier. Under hver underkategori har vi vægtet med udgangspunkt i en blanding af at prioritere de parametre, vi ved er de vigtigste (eksempelvis antallet af førtidspensionister og antallet af NEET-borgere), og samtidig også forsøgt at undgå, at nogle få parametre på grund af dataens natur bliver alt for dominerende.

Derfor har vi vægtet således:

Levevilkår: – Middellevealder over 70 år (20 procent)- Antal dømte personer per 1.000 15-79-årig (20 procent)- Antal NEET-borgere pr. 1.000 16-24-årige borgere (60 procent)

Sociale forhold:– Offentligt forsørgede uden SU-modtagere per 1.000 indbyggere, årligt gns. (40 procent)- Antal anbragte børn pr. 1.000 0-22-årige (20 procent)- Førtidspensionister pr. 100 17-64/66-årig (40 procent)

Uddannelse:– Andel 25-64-årige med videregående uddannelse (40 procent)- Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse (50 procent)- Antal biblioteksudlån per indbygger (10 procent)

Økonomi:– Gennemsnitlig indkomst før skat for personer over 14 år (50 procent)- Kr. pr. kv.m, parcel/rækkehuse, realiseret handelspris, årligt gennemsnit (20 procent)- Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indbygger (30 procent)

Det giver os en score på hver underkategori. Herefter har vi vægtet de fire underkategorier på følgende måde:

Levevilkår (vægter 60 procent)Sociale forhold (Vægter 20 procent)Uddannelse (Vægter 10 procent)Økonomi (Vægter 10 procent)

Vi har ved ovenstående vægtning skelet til statistikkernes natur. Eksempelvis svinger nogle parametre under økonomi med 400 procent, mens der på levevilkår er væsentligt mindre udsving. Derfor har vi forsøgt at vægte underkategorierne, så de alle får en betydning, som vo skønner afspejler deres betydning for den oplevede ulighed mellem kommunerne.

Det giver os en samlet score for hver kommune, som vi har opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data for hvert parameter. Den samlede score er den, der optræder i NB-Økonomis Balanceindikator.