
Tidligere var det sjældent, at kommunerne greb til en tvangsbortadoption. Det har ændret sig - særligt i 2019 og 2020. (Genrefoto) - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
FAKTA: Regeringen vil ændre lov om tvangsbortadoption
Tvangsadoption kan ske, hvis forældre varigt er ude af stand til at passe på et barn. Varigt skal udgå.
Udgivet: 29/03/2021
Sidste år blev 30 børn tvangsbortadopteret, viser tal fra Ankestyrelsen.
Det er 9 flere end i 2019 og 20 flere end i 2018. Tilbage i 2016 blev ét barn tvangsbortadopteret.
LÆS mere her:
* Tvangsbortadoption betyder, at barnet bortadopteres uden samtykke fra forældrene.
* Formålet er at give børn, hvis biologiske forældre vurderes at være “varigt” uden forældreevne, bedre muligheder for en barndom og opvækst med stabile familierelationer.
* Regeringen vil med udspillet “Børnene først” ændre loven. Får den flertal, vil det ikke længere være et krav, at forældrene “varigt” skal være ude af stand til at tage sig af barnet. Tidsperspektivet kan være kortere.
* En tvangsbortadoption forløber ofte på denne måde:
– Kommunen indstiller til Ankestyrelsen, at et barn tvangsbortadopteres.
– Ankestyrelsen træffer afgørelse.
– Hvis Ankestyrelsen siger ja til kommunens indstilling, og afgørelsen ikke indbringes for retten, bliver barnet bortadopteret med det samme.
– I de fleste tilfælde klager forældrene over afgørelsen. Mens sagen verserer hos retten, er barnet enten hos en plejefamilie eller hos den familie, der har søgt om at adoptere barnet.
Kilder: Ankestyrelsen, Vive, Ritzau
/ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37













































