Ansatte fra Styrelsen for Patientsikkerhed går rundt omkring Ishøj Centret, onsdag den 17. februar 2021. Covid-19-smittetrykket er højt i Ishøj i forhold til resten af landet. Det har nu ført til lokal nedlukning af skoler og SFO'er.

Ansatte fra Styrelsen for Patientsikkerhed går rundt omkring Ishøj Centret, onsdag den 17. februar 2021. Covid-19-smittetrykket er højt i Ishøj i forhold til resten af landet. Det har nu ført til lokal nedlukning af skoler og SFO'er. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

27 kommuner er på bekymringsliste hos Styrelsen for Patientsikkerhed

27 kommuner har bekymrende smittetal, siger styrelse. Af disse har fire på Vestegnen lukket skoler.

Udgivet: 26/03/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Fredag er der ingen grund til at pakke skoletaskerne og smøre madpakker i Høje-Taastrup, Brøndby, Ishøj og Vallensbæk.

Høje smittetal for covid-19 har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at lukke skoler og SFO’er på den københavnske vestegn frem til 11. april.

Og endnu flere kommuner kan blive lukket ned i større eller mindre grad i den kommende tid. Det fortæller enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed Bente Møller.

– Lokale nedlukninger er en af forudsætningerne for, at vi kan åbne samfundet mere.

– Vi har et skærpet fokus på alle kommuner med incidenstal på over 100 og har daglig kontakt med de kommuner, siger hun.

Med de seneste smittetal fra Statens Serum Institut torsdag står det klart, at i alt 27 kommuner fordelt over hele landet har haft mere end 100 smittede per 100.000 indbyggere over de seneste syv dage.

Det er det såkaldte incidenstal, der får alarmen til at lyse rødt hos myndighederne.

Med tallet omregnes antallet af bekræftede tilfælde til et fast befolkningstal, så man kan sammenligne smitten landet over.

Lige nu har Styrelsen for Patientsikkerhed også fokus på Kolding, Odense og Esbjerg, men altså især på hovedstadsområdet.

Lokale nedlukninger er blevet fremhævet af statsminister Mette Frederiksen (S) som en væsentlig del af den plan, der skal genåbne det danske samfund trin for trin over de kommende måneder.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er nedlukning af skoler og SFO’er bare et af flere værktøjer, der kan tages i brug.

Også daginstitutioner, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan lukkes, ligesom styrelsen kan samarbejde med andre myndigheder om at lukke butikkerne.

– Vi har hele tiden en dialog på tværs af myndigheder om, hvad det er for nogle værktøjer der skal anvendes for at få smitten ned, siger Bente Møller.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]