Antibiotika er en bakteriedræbende medicin, der udskrives ved infektioner. Danske læger har i mange år haft fokus på at nedbringe udskrivningen grundet faren for, at bakterier udvikler resistens, altså en modstandsdygtighed overfor medicinen, hvis det bliver brugt for meget. (Arkivfoto).

Antibiotika er en bakteriedræbende medicin, der udskrives ved infektioner. Danske læger har i mange år haft fokus på at nedbringe udskrivningen grundet faren for, at bakterier udvikler resistens, altså en modstandsdygtighed overfor medicinen, hvis det bliver brugt for meget. (Arkivfoto). - Foto: Caroline Seidel/Ritzau Scanpix

Stort fald i antibiotika til små børn under coronakrisen

Forbruget af den bakteriedræbende receptmedicin antibiotika er faldet med 15 procent i coronaåret 2020.

Udgivet: 23/03/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Coronakrisen har lært os at spritte af og vaske fingre som aldrig før. Det viser sig også i vores forbrug af antibiotika.

Danskerne har fået 15 procent mindre antibiotika under corona i 2020 sammenlignet med året før.

Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Her har man sammenholdt udskrivningen af recepter på antibiotika fra april 2020 til slutningen af samme år med udskrivningen i samme periode forrige år.

Til sammenligning var der et tilsvarende fald på ni år – nemlig 17 procent fra 2010 til 2019.

Ifølge Sundhedsministeriet, som har fremlagt tallene i en pressemeddelelse, tyder tallene på, at tiltagene mod corona har haft en positiv effekt på at mindste smittespredningen – også med andre sygdomme.

– Danskerne har taget de smitteforebyggende vaner til sig og bidraget til at sænke smittespredning af covid-19, og det har også haft en positiv effekt på antibiotikaforbruget og forhindret andre sygdomme og luftvejsinfektioner. Det tyder på, at vi med fordel kan tage de gode vaner med os på den anden side af corona, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Faldet i forbruget er størst hos de mindste. Blandt 0-4-årige har der været udskrevet 58 procent mindre antibiotika end i samme periode sidste år.

Det danske sundhedsvæsen har i mange år haft fokus på at nedsætte forbruget på grund af faren for, at bakterier udvikler en modstandsdygtighed overfor medicinen. Sker det, vil det blive vanskeligere at behandle infektioner.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]