Statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er onsdag i Folketingssalen for at diskutere vaccineproduktion.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er onsdag i Folketingssalen for at diskutere vaccineproduktion. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Utålmodig Mette Frederiksen står ved kritiseret Israel-tur

Statsministeren og regeringen kører sololøb, når det kommer til dansk vaccinestrategi, lyder det i kritik.

Udgivet: 17/03/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Statsminister Mette Frederiksen (S) står trods kritik fra flertal i Folketinget ved sin omdiskuterede tur til Israel for nylig.

Det siger hun i en hasteforespørgselsdebat onsdag om vaccineproduktion.

– Vaccinerne er supervåbnet. Vi skal sørge for, at der bliver produceret langt flere vacciner i fremtiden. Og det er derfor, vi gerne vil samarbejde med andre lande om at sikre det, siger hun.

Det er Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, som har indkaldt statsministeren til hasteforespørgslen om emnet.

Han er hverken imponeret over turen til Israel, det foreløbige udkomme af den, og at Folketinget ikke var blevet informeret nok i forvejen.

– Vi finder det uacceptabelt, at regeringen har kørt sololøb på noget af så stor betydning for det danske sundhedsberedskab, siger Hvelplund.

Mette Frederiksen lader forstå, at hun er utålmodig. Og at der derfor ikke er tid at spilde.

– Vi har ikke god tid. Vi er bagefter med at få vaccineret vores egen befolkning og den europæiske befolkning, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at få sat kapaciteten i vejret, siger statsministeren.

Rejse til Israel er blevet kritiseret af et bredt udsnit af Folketingets partier. Både fra rød og blå blok.

Allerede inden onsdagens debat står det fast, at et flertal i Folketinget udenom regeringen vil støtte en erklæring, der pålægger regeringen at inddrage Folketinget i en fremtidig vaccinestrategi for Danmark.

Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og regeringens støttepartier Enhedslisten og De Radikale står bag erklæringen.

Mette Frederiksen var i Israel for at diskutere et vaccinesamarbejde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]