Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen mener, at tirsdagens aftale genåbner for lille en del af samfundet. (Arkivfoto)

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen mener, at tirsdagens aftale genåbner for lille en del af samfundet. (Arkivfoto) - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ellemann–Jensen om åbningsaftale: Den er ikke tilstrækkelig

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen synes ikke, at tirsdagens politiske aftale åbner nok for eleverne.

Udgivet: 09/03/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Fra på mandag må efterskoler og højskoler igen åbne. Det sker som et resultat af en genåbningsaftale mellem regeringen, SF, De Radikale og Enhedslisten.

Også afgangselever i grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser må vende tilbage til fysisk undervisning en del af tiden. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at aftalen genåbner for lille en del af samfundet.

– Særligt for skoleelevernes vedkommende er det (aftalen, red.) noget uambitiøst. Og så ærgrer det mig, at de liberale erhverv ikke er taget med.

– For der er mange små erhvervsdrivende rundt omkring, som trænger til at få genåbnet deres forretning, siger Ellemann-Jensen.

Han mener, at aftalen er uambitiøs, fordi der – ifølge ham – er mulighed for at sende flere skoleelever tilbage i større omfang end det, som aftalen indeholder.

Med aftalen skal mellemskoleeleverne have undervisning udendørs én dag om ugen, men det er ikke nok, mener Jakob Ellemann-Jensen.

– Man burde sende 5.–8. klasse tilbage i et større omfang. Det kan ikke være på fuld tid, men det kan godt være mere end én dag om ugen udendørs, det er ikke tilstrækkeligt, synes jeg.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]