Overborgmester i Københavns Kommune Lars Weiss (S) undskylder fredag på vegne af et enigt økonomiudvalg i Københavns Kommune over for de kvinder, der har oplevet krænkelser fra tidligere overborgmester Frank Jensens (S) side. (Arkivfoto)

Overborgmester i Københavns Kommune Lars Weiss (S) undskylder fredag på vegne af et enigt økonomiudvalg i Københavns Kommune over for de kvinder, der har oplevet krænkelser fra tidligere overborgmester Frank Jensens (S) side. (Arkivfoto) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Københavns overborgmester undskylder krænkelser på rådhuset

Overborgmester Lars Weiss sender undskyldning til kvinder, der har følt sig krænket af Frank Jensen.

Udgivet: 05/03/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Lars Weiss (S), overborgmester i Københavns Kommune, undskylder over for de kvinder, som har oplevet at blive krænket af tidligere overborgmester Frank Jensen (S).

Weiss undskylder på vegne af økonomiudvalget i kommunen. Udvalget har fredag besluttet, at en undskyldning er på sin plads. Det skriver Politiken.

– Økonomiudvalget er enige om, at vi som arbejdsplads skal følge tættere op fremover i eventuelt tilsvarende sager, så de krænkede ikke står alene, lyder det blandt andet i en protokolbemærkning.

Ifølge Politiken havde forvaltningen inden fredagens møde indstillet, at man ikke ville gøre mere ved sagen i forhold til Frank Jensen. Der var heller ikke erstatning for tort til kvinderne, da “erstatningskravet ikke er fastslået ved endelig dom”, skriver avisen.

Men inden mødet mente SF og De Radikale, at en undskyldning var på sin plads.

I forrige uge modtog økonomiudvalget en undersøgelse fra advokatfirmaet Kromann Reumert. De har gennemgået 12 anklager om krænkelser, som blev rettet mod Frank Jensen, da han sad på posten som overborgmester.

Undersøgelsen konkluderer, at der i halvdelen af de 12 sager har været de fornødne beviser til at konkludere, at en kvinde har været udsat for uønsket fysisk eller verbal kontakt fra Frank Jensen.

Syv episoder har relation til en julefrokost i 2011, mens en enkelt episode stammer fra 2017. Fire episoder har fundet sted i perioden mellem januar 2010 og oktober 2020, da Frank Jensen stoppede som overborgmester.

Ifølge Frank Jensen selv har de 12 sager tidligere været omtalt i pressen. I en skriftlig kommentar lød det, at han var lettet over, at undersøgelsen nu er gennemført.

– Jeg vil gerne medvirke til, at alle – både de, der har følt sig krænket og jeg selv – får en rimelig mulighed for at lægge det indtrufne bag os på en måde, så alle kan komme videre, udtalte han.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]