Professorer tror på behov for at skulle revaccinere mod corona

Statsministeren forventer, at befolkningen ikke kan nøjes med en gang coronavaccination. Professorer er enige.

Udgivet: 04/03/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Danskerne kan godt begynde at vænne sig til tanken om, at det ikke bliver nok med én runde coronavaccination. Der kan nemlig blive brug for at revaccineres.

Det har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt torsdag på et pressemøde.

Vurderingen af at der fremover kan blive behov for at revaccinere mod corona, står hun ikke alene med.

Også Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, forventer, at man i fremtiden kommer til at skulle vaccinere igen mod virusset.

– Præcis hvornår det bliver nødvendigt og relevant at gøre, det er vi ved at få defineret nu.

– Men man skal forvente, at der bliver behov for, at vi eftervaccinerer i tiden fremover. Ligesom vi for eksempel allerede gør det imod influenza, siger Jens Lundgren.

Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, ser ligeledes en fremtid, hvor der bliver behov for at revaccinere befolkningen.

Ligesom Jens Lundgren siger han, at det endnu ikke er til at vide, hvor ofte der bliver behov for at få en ny vaccination.

– Vi ved heller ikke, om alle grupper skal vaccineres lige hyppigt.

– Det afhænger af den viden, vi er i gang med at få fra Danmark og globalt om vaccineresponset, skriver Søren Riis Paludan i en sms.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]