Tanghusene på Læsø er udvalgt som en særlig kulturværdi i kommunen. Det er på grund af husenes unikke og egnsspecifikke byggeskik,
som er nært forbundet med Læsøs kulturhistorie, samt deres høje turismepotentiale som identitetsmarkør, skriver Læsø Kommune i sin indstilling.

Tanghusene på Læsø er udvalgt som en særlig kulturværdi i kommunen. Det er på grund af husenes unikke og egnsspecifikke byggeskik, som er nært forbundet med Læsøs kulturhistorie, samt deres høje turismepotentiale som identitetsmarkør, skriver Læsø Kommune i sin indstilling. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Unik samling af kommunernes værdier kortlagt

Arkitektskolen Aarhus har i flere år samlet på kommunernes særlige, kulturelle værdier. Se listen over Danmarks mest værdifulde kulturmiljøer i 52 kommuner her.

Udgivet: 17/02/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Hvad er det, der gør en kommune til noget helt specielt indenfor bosætningshistorie, kultur og erhverv?

Det er en opgave, som Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania har brugt fem år på at indsamle i 52 kommuner.

I alt er det blevet til en liste over 2.100 kulturmiljøer bestående af landsbyer, herregårde, særlige boligkvarterer, havne, gamle fabrikker og meget, meget andet.

Se kulturværdierne i 52 kommuner

”Den fysiske kulturarv forandrer sig år for år, og det samme gør vores syn på den. Det er vigtigt, at vi er opdaterede på, hvad der har værdi for os i dag, og hvad der ikke har."

"I Danmark er byggeriet i højkonjunktur, og kulturmiljøerne spiller en vigtig rolle i, hvordan vores byer og bebyggede helheder kan udvikle sig til gode steder med arkitektonisk kvalitet. Det, vi bringer ind i fremtiden, skal være det bedste, og de tilføjelser, vi laver, skal være mindst lige så gode. Det er både bæredygtigt, langsigtet og ansvarligt,” siger Mogens A. Morgen, der er professor ved Arkitektskolen Aarhus, i en pressemeddelelse.

Flere undersøgelser har vist, at danskere foretrækker at bo i, arbejde i og besøge de steder, som har en særlig historie eller atmosfære. Derfor er der ikke alene kulturel, men også kontant, værdi i at sikre, bevare og udvikle værdifulde kulturmiljøer i både byer og på landet, siger Eske Møller, projektleder i den filantropiske forening Realdania:

“Vi vil gerne medvirke til, at kommunerne får mulighed for at prioritere kvaliteten i vores bygningsarv og aktivere den i planlægningen. De bedste kulturmiljøer skal sikres og udvikles, så de både fastholder relevante aktiviteter og indeholder nye til gavn for alle,” siger Eske Møller.

Det samlede resultat af screening af kulturmiljøer for hver kommune kan ses på ArkitektskolenAarhus’ hjemmeside her, hvor oversigten over de 52 kommuners kulturværdier desuden kan downloades.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Emner: Kultur, Aarhus Kommune, Landdistrikter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]