Selvom der er bred politisk enighed om at komme de hårde ghettoer i den almene boligsektor til livs i flere af landets kommuner, så kan det komme til at trække ud i flere år fremover.

Det vurderer eksperter i Fyens Stiftstidende, der forudser store udfordringer i den berømte Odensebydel Vollsmose:

“Systemet er sådan, at selvom planen for Vollsmose er godkendt af byrådet, Landsbyggefonden og ministeriet, kan selve opsigelserne indbringes for en domstol. Og mens domstolen behandler sagen, sættes planen i bero - men kun for de lejere, som har gjort indsigelse mod opsigelserne,” siger Henrik Qwist, der er advokat og specialiseret i almenboligloven, til Fyens Stiftstidende.

Han har desuden repræsenteret et boligselskab i Helsingør. Se artikel herunder.

I Odense Kommune vedtog byrådet i 2018, at 1.000 almene boliger i Vollsmose skal rives ned som en del af 'Den Sidste Vollsmoseplan’. Efter planen begynder nedrivningen i 2021 og de næste to år.

Men hvis beboerne klager over at blive tvangsflyttet, kan nedrivningerne udsættes i årevis, mener Henrik Qwist:

“Der er flere advokater, som mener, at hele ghettolovgivningen er ulovlig og i strid med Grundloven og menneskerettighedskonvention. Og hvis advokaterne - på lejernes vegne - bruger den begrundelse, så ryger sagerne i landsretten og potentielt for Højesteret samt menneskerettighedsdomstolen, og det vil typisk vare fire til fem år,” siger Henrik Qwist til Fyens Stiftstidende.

Der er flere lignende sager i andre dele af landet, udover Helsingør gælder det f.eks. i København, Slagelse og Aarhus.

Fra Odense Kommune udtaler stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen, stadsdirektør i Odense Kommune, skriver i en skriftlig kommentar til Fyens Stiftstidende:

“Det er en kendt præmis og foregår i retsvæsenet. Også beboernes retssikkerhed skal naturligvis respekteres. Det er forventningen, at når de første principielle sager er afgjort, så vil de efterfølgende kunne behandles hurtigere.”