Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har torsdag i et samråd på Christiansborg afvist et ønske fra SF's Karsten Hønge om at lade et boligområde i Odense få en timeout fra ghettolisten.

Karsten Hønge ønsker, at en såkaldt hård ghetto i Odense Kommune, Solbakken, kan få en timeout fra listen. Hans begrundelse er, at der er en positiv udvikling i de tal, der er baggrund for boligområdets placering på ghettolisten.

Ifølge ministeren er der ikke i den nuværende lovgivning mulighed for at give udsatte boligområder en timeout.

Regeringens ghettoliste skrumpede i 2020 til 15 boligområder fra 28 i 2019.

Læs her, hvornår et boligområde kommer på listen:

* Regeringen betegner et boligområde som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, og hvis mere end 50 procent af dem er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Desuden skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:

* Mere end 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

* Andelen af beboere dømt for brud på straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er mindst tre gange højere end landsgennemsnittet.

* Flere end 60 procent af beboerne i aldersgruppen 30-59 år har ikke yderligere uddannelse end grundskolen.

* Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år (eksklusive studerende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i hele regionen.

Hvis et boligområde gennem fire år har opfyldt regeringens betingelser for at være en ghetto, betegnes det som et hårdt ghettoområde.

I så fald er det et krav, at boligområdet skærer ned i sine almene lejeboliger, så de almene boliger højst udgør 40 procent af områdets boliger i 2030.

Kilde: Transport- og Boligministeriet.

/ritzau/