
Udvalgsformand Merete Due Paarup (R) er stærkt bekymret over genhusningsprojekt i Kolding Kommune. - Foto: Kolding Kommune
Ghetto-indsats giver store bekymringer
Udvalgsformand i Kolding slår alarm: Beboere i knap 1.100 lejligheder i ghetto skal genhuses, men der er langt fra oveblik over den enorme opgave, der venter kommunen.
Udgivet: 29/10/2020
“Jeg har ondt i maven og er bekymret for genhusningen, for der er ikke afsat de midler, der skal til for at løse opgaven ordentligt.”
Det er formand for Udvalget for udfordrede boligområder i Kolding Kommune, Merete Due Paarup (R), der er bekymret.
Ghettopakken er danmarkshistoriens største boligeksperiment
Beboere i 1.095 lejligheder i to boligområder på den hårde ghettoliste står snart uden tag over hovedet, når Kolding Kommunes udviklingsplaner sættes i værk. Det betyder, at beboere i 345 lejligheder skal flytte permanent, mens beboere i 750 lejligheder måske kan vende tilbage. Tidshorisonten er, at genhusningen skal begynde i 2023.
“Voldsomt, voldsomt mange mennesker vil blive berørt. Ghettopakken er danmarkshistoriens største boligeksperiment, og det eksperiment er Kolding en stor del af. Vi har en kæmpe kabale, som vi skal have til at gå op,” siger Merete Due Paarup til Fyens Stiftstidende.
For at den enorme kabale skal gå op, har udvalgsformanden sat sagen på dagsordenen i byrådssalen for at få klarhed over opgaven. Der er på forhånd afsat 15 millioner kroner på budgettet til alment boligbyggeri, men det rækker ikke, mener hun.
“Der er ikke afsat ekstra penge til flere almene boliger, selv om vi står overfor en kæmpe genhusningsopgave," siger Merete Due Paarup til Fyens Stiftstidende og fortsætter:
“Der er også det menneskelige aspekt af at flytte så mange mennesker rundt. Konsekvenserne for den enkelte familie kan blive skoleskifte for børnene og længere til arbejde for de voksne og så videre.”
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33
Emner: Byggeri, Socialøkonomi, Almene boliger, Kolding Kommune








































