Aalborg Kommune er en af de kommuner, der køber færre konsulenttimer hos eksterne leverandører. (Arkiv)

Aalborg Kommune er en af de kommuner, der køber færre konsulenttimer hos eksterne leverandører. (Arkiv) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Konsulenthus: Kommunerne udliciterer mindre til konsulenter

Opgøret med kommunernes brug af eksterne konsulenter kan mærkes i de store konsulenthuse. Et af dem har mistet en fjerdedel af omsætningen i samarbejdet med kommunerne.

Udgivet: 29/10/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 proklamerede, at Socialdemokratiet vil flytte 3 milliarder kroner fra konsulentudgifter til mere velfærd, har nogle konsulenthuse fået færre aftaler med kommunerne.

Det gælder for konsulenthuset Tange Gruppen, der gennem mange år har samarbejdet med flere af landets kommuner om forskellige HR- og rekrutteringsopgaver. I konsulenthuset har man det seneste år måtte sige farvel til flere medarbejdere på grund af et fald i antallet af opgaver for kommunerne.

“Nu har der selvfølgelig været corona, men også inden da kunne vi godt mærke, at når vi taler med kommunernes jobkonsulenter, så får vi ikke lige så mange opgaver, fordi de selv konverterer flere af de kurser til ledige, som vi tidligere har stået for, til deres egne medarbejdere internt i huset,” siger Thomas Secher, der er administrerende direktør i Tange Gruppen, til Erhverv+.

Han siger til avisen, at firmaet har mistet 25 procent af sin omsætning på opgaver i det offentlige - ikke mindst i store kommuner som Aarhus og Aalborg.

Thomas Secher mener, at kommunerne i stedet for at skære i konsulentydelserne over en kam bør se på de fordele, der er ved at benytte et konsulenthus:

“Indenfor beskæftigelsesområdet er det jo sådan, at hvis jobcentrene skal have flere ledige i arbejde, så bliver de nødt til at samarbejde med det private erhvervsliv. Derfor har de brug for et bindeled, der kan være med til at skabe en god overgang. Og det har de brug for hjælp til," siger Thomas Secher til Erhverv+ og fortsætter:

“Jeg tror, at der er en stor procentdel, der rent faktisk gerne vil bruge os, fordi der er et behov for at få vores kompetencer ind. Men vores kunder er tydeligt mærket af debatten. Så de bruger os kun, når det er absolut nødvendigt.”

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Emner: OPS, Beskæftigelsesindsats, Aarhus Kommune, Aalborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]