Byrådsmedlem Reza Javid fra Enhedslisten (t.v.) og byrådskandidat Simon Nyborg Jensen fra Veganerpartiet præsenterer Det grønne valgforbund i Odense.

Byrådsmedlem Reza Javid fra Enhedslisten (t.v.) og byrådskandidat Simon Nyborg Jensen fra Veganerpartiet præsenterer Det grønne valgforbund i Odense. - Foto: Det grønne valgforbund

Ny form for valgforbund

I en del kommuner indgås der valgforbund opdelt på rød og blå blok ved kommunalvalg. Nu bryder tre små partier i Odense traditionen og skaber et 'grønt' valgforbund.

Udgivet: 11/02/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

I går så lokalpolitikken i Odense en nyskabelse: 'Det grønne valgforbund'. Tre partier er gået sammen og erklærer sig som det første valgforbund i Odense klar til kommunalvalget i november.

Partierne Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartiet underskrev en valgforbundsaftale under navnet Det grønne valgforbund.

Der plejer at være to valgforbund til kommunalvalg i Odense; ét hvor de borgerlige partier og lister går sammen, og ét for S, SF, R og Enhedslisten, hvor Alternativet også var med ved kommunalvalget i 2017.

Enhedslistens byrådsmedlem Reza Javid fortæller, at han ikke ønsker, at Enhedslisten leverer 'overskydende' stemmer til et valgforbund mellem S, SF og R. I en pressemeddelelse om valgforbundet, siger Reza Javid:

"En positiv nyskabelse i politikken i Odense. En understregning af Enhedslistens selvstændige position i byrådet og et brud med traditionen om de store valgforbund, som plejer at gavne de store partier."

Suppleant til Odense Byråd for Alternativet Jacob Holm og medlem af Alternativet Odenses tillidsgruppe Mads Schjerbech udtaler i presemeddelelsen:

”I Alternativet Odense har vi valgt at indgå et valgteknisk samarbejde med Enhedslisten og Veganerpartiet, fordi vi værdimæssigt står rigtig tæt. Vi er alle tre optaget af den grønne omstilling, ordentlige forhold for kommunens samarbejdspartnere og det borgernære demokrati."

Veganerpartiets bestyrelsesmedlem i Storkreds Fyn og byrådskandidat i Odense Simon Nyborg Jensen udtaler:

"Vi er gået sammen for at kunne skabe en grøn blok i Odense, som kan stå sammen om at prioritere ambitiøs klima- og miljøpolitik, og styrke den sociale sikkerhed i vores velfærdssamfund.”

Ifølge aftalen mellem de tre partier, er andre partier og lister velkomne i Det grønne valgforbund, hvis de kan tilslutte sig aftalen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Temaer: Kommunevalg

Emner: Odense Kommune, Alternativet, Enhedslisten, Veganerpartiet

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]