I gennemsnit er der blev foretaget omkring 30.000 lyntest om dagen i de seks uger, hvor testene har været en del af regeringens teststrategi. Der er kapacitet til 100.000 test om dagen.

I gennemsnit er der blev foretaget omkring 30.000 lyntest om dagen i de seks uger, hvor testene har været en del af regeringens teststrategi. Der er kapacitet til 100.000 test om dagen. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

For 12. dag i træk er der under 200 positive i lyntest

Antallet af positive prøver og positivprocenten i lyntest har været nedadgående gennem januar.

Udgivet: 27/01/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Der blev tirsdag foretaget 26.879 lyntest, hvoraf 121 var positive.

Det oplyser de fire udbydere Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink, der foretager lyntest på statens regning.

Antallet af positive prøver og positivprocenten har været nedadgående igennem hele januar.

Det er 12. dag i træk, at der er under 200 tilfælde på en dag, og de seneste 13 dage har positivprocenten været under én.

De fire udbydere har kapacitet til at foretage 100.000 lyntest om dagen, men den bliver slet ikke udnyttet.

I gennemsnit er der blevet foretaget omkring 30.000 lyntest om dagen i de seks uger, hvor testene har været en del af regeringens teststrategi.

Kun tre dage i slutningen af december omkring jul og nytår har kapaciteten været tæt på at være udnyttet.

Det har i månedsvis været omdiskuteret, hvor pålidelige lyntest er. Tirsdag blev et stort dansk studie offentliggjort, som Rigshospitalet har stået i spidsen for.

Her har forskere undersøgt lyntest og pcr-test over for hinanden.

Resultaterne viser, at lyntest fanger 70 procent af de coronapositive, som pcr-testen fanger.

For personer med symptomer fangede lyntesten 78,8 procent af de coronapositive. For personer uden symptomer var tallet 49,2 procent.

I studiet er undersøgt en lyntest fra virksomheden SD Biosensor, som Copenhagen Medical og SOS International bruger.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]