Den offentlige sektor konkurrenceudsætter kun 25 % af det, som er muligt, fremgår det af en status fra Konkurrence og forbrugerstyrelsen. Det er et lille fald siden 2018 på 0,4 procentpoint i den samlede offentlige sektor.

Det skriver OPS-Indsigt.

I kroner og ører vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at det offentlige kan udbyde opgaver for 321,1 mia. kr. mere end tilfældet er i dag, hvor der kun konkurrenceudsættes tjenesteydelser for 107,5 mia.kr.

Ser man på kommunerne står udviklingen næsten stille. Her kan man læse i rapporten, at kommunerne i 2019 konkurrenceudsatte opgaver til en værdi af 64,2 mia. kr. Dette udgør et fald i kommunernes IKU på 0,3 procentpoint siden 2018, hvormed kommunernes konkurrenceudsættelsesniveau er på samme niveau som i 2016.

Det vil sige, man er inde i en form for negativ stilstand.

Det, man også kan iagttage, er, at det er mellemkommunerne, som er den kommunetype, der i gennemsnit har den højeste højeste konkurrenceudsættelsesgrad (IKU), mens yderkommuner konkurrenceudsætter mindst. (Se nedenstående figur)

Stilstanden bekymrer erhvervslivet

Faldet i kommunernes IKU kan henføres til, at 58 kommuner i 2019 oplevede et fald i konkurrenceudsættelsesgraden, mens 40 kommuner har øget deres konkurrenceudsættelse i forhold til 2018. Det er med andre ord gået lidt op nogle steder og ned andre steder.

Der er dog store variationer fra mellem 18,0 pct. og 43,7 pct., hvor Samsø Kommune konkurrenceudsætter mindst og Gribskov Kommune fortsat konkurrenceudsætter mest, fremgår det af rapporten.

I brancheorganisationen Dansk Erhverv er man bekymret. Det fremgår af en pressemeddelelse. Her har man den betragtning at når vi som privat forbrugere står over for en større investering eller indkøb i vores privatliv, så vil de fleste undersøge markedet og vælge det produkt, der matcher vores behov, budget og økonomi bedst.

”I det offentlige sonderer man derimod alene terrænet i egne rækker – og inviterer sjældent det private erhvervsliv med, når det kommer til konkurrenceudsættelse. I sidste ende er det skatteborgerne, der sammen med det private betaler prisen. Og den er særdeles høj,” siger Morten Jung der er markedschef i Dansk Erhverv.

Hvordan kan kommunerne øge konkurrenceudsættelsen?

Men hvad skal kommunerne gøre, så for eksempel de 10, der konkurrenceudsætter mindst, øger udbuddet?

”Jeg synes helt klart, at man som kommune skal se på de kommuner der konkurrenceudsætter meget. Hvad er deres positive historie, hvor havde de effekt og hvordan prioriterede de det organisatorisk? Havde de fx en større udbudsafdeling og hvorfor syntes de, at de enkelte udbud gav mening rent fornuftsmæssigt? Altså læring på tværs,” siger Gyrithe S. Rosenlund Høeg, souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til OPS-Indsigt.

Det andet råd, hun giver kommunerne, er, at man skal gå mere i dialog med markedet.

”Hvis man er i tvivl om, det giver menig at konkurrenceudsætte en opgave, så spørg markedet. Gå i dialog og afdæk om man nu også ved det hele om det marked, man har i tankerne,” siger Gyrithe S. Rosenlund Høeg til OPS-Indsigt.

Her kan kommunerne begynde skele lidt mere til anvendelsen af mere fleksible udbudsprocedurer, hvor der er en stigende tendens, fremgår det af styrelsens rapport.

Læs hele artiklen på OPS-Indsigt. (kræver abonnement)