Borgmestre forsøger at råbe Folketinget op. Fra venstre ses Jesper Würtzen (S), Ballerup, Karsten Søndergaard (V), Egedal, og John Schmidt Andersen (S), Frederikssund.

Borgmestre forsøger at råbe Folketinget op. Fra venstre ses Jesper Würtzen (S), Ballerup, Karsten Søndergaard (V), Egedal, og John Schmidt Andersen (S), Frederikssund. - Foto: Kampagnefilm om #halveløsninger

Borgmestre protesterer mod 'en halv løsning'

Tre borgmestre forsøger at lægge pres på Folketinget med kampagnen #halveløsninger. De vil have Frederikssund-motorvejen til at gå hele vejen til Frederikssund fra Storkøbenhavn.

Udgivet: 25/01/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Ballerup, Frederikssund og Egedal Kommune vil have en motorvej, der går hele vejen til Frederikssund fra Storkøbenhavn. Derfor forsøger kommunernes borgmestre med kampagnen #halveløsninger at råbe politikerne på Christiansborg op.

"Imens der forhandles på Christiansborg om trafikale løsninger, sidder vi i kø på Frederikssundsvejen i gennemsnit 30 minutter om dagen. Det er tid, der kan omsættes til familietid, arbejde og vækst." Sådan skriver de tre kommuner i en fælles pressemeddelelse.

Spildtiden skyldes, at der ifølge kommunerne i sin tid blev lavet en halv løsning: Frederikssundsmotorvejen går nemlig ikke til Frederikssund, men stopper i Smørum - derefter ledes bilerne ud på landevejene med kø og trafikal usikkerhed til følge:

"Vi er træt af den halve løsning. En motorvej fører os ikke bare fra a til b, men er også med til at binde hverdagen sammen. Med en hel løsning får vores borgere en bedre hverdag og kan omsætte køtid til familietid. Og vores erhvervsdrivende kan omsætte køtiden til mere vækst," siger Frederikssund Kommunes borgmester John Smith Andersen.

En film om halve løsninger

Frustrationen over den halve løsning er stor. De tre kommuner ønsker nu at påvirke beslutningstagerne så Frederikssundsmotorvejen kan gå hele vejen:

"Det er tid til at fuldende det, de startede. Det er en grotesk ikke-løsning som vi lever med og det kan gøres bedre. En hel løsning vil betyde et bedre flow i trafikken for de 24.000 daglige pendlere, og for vores bysamfund vil det have enorm betydning, når pendlerne ikke skal køre igennem byerne. Vi synes at det er tid til at træffe en beslutning, der binder Danmark sammen og lave en løsning, der går hele vejen," siger Karsten Søndergaard der er borgmester i Egedal Kommune.

#HalveLøsninger

De tre borgmestre står sammen - men der kan være flere med.

"Alt er jo sådan set gjort klar til den 3. etape. Anlægsloven er vedtaget, så projektet kan gå i gang hurtigt. Jo flere vi er, des kraftigere er vores stemme. Så er du også træt af den halve løsning så kom med ind på Facebook. Del vores video og din frustration med #halveløsninger," opfordrer Jesper Würtzen, der er borgmester i Ballerup Kommune.

Fakta ifølge kommunerne:

  • Stort behov for 3. etape fra Tværvej til Frederikssund. Der kører ca. 24.000 biler dagligt på strækningen.
  • Frem mod år 2030 vil trafikken stige til omkring 32.000 biler dagligt. Det er lige så mange, som der kører over Storebælt.
  • Den forventede pris for 3. etape er 3,8 mia. kr.
  • Kronprinsesse Marys Bro er åbnet med en firesporet vej og et betalingsanlæg, der pt. IKKE er koblet til en motorvej.
  • Anlægsloven er vedtaget, så projektet kan sættes i gang hurtigt.

Film om den halve løsning her:

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35

Emner: Infrastruktur, Ballerup Kommune, Egedal Kommune, Frederikssund Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]