Der er meget store forskelle på, hvor mange elever, som går i specialskole eller specialklasse i de danske kommuner. Og ifølge en ny analyse fra Social og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed kan de store forskelle ikke forklares med forskel i elevsammensætningen eller forældrenes baggrund, men skyldes derimod for en stor del lokale beslutninger.

Hvor meget de lokale beslutninger betyder illustreres af, at to nabokommuner har henholdvis flest og færreste børn i specialklasse eller på specialskole sammenlignet med det forventede - også kaldet andelen af segregerede børn i undervisningen. Det skriver NB-Økonomi.

Mens Næstved Kommune har 2,8 procent flere segregerede børn end forventet, så har nabokommunen mod syd Vordingborg 2,6 procent færre end forventet. I faktiske tal er det hele 8,1 procent af børnene i Næstved Kommune, der er i specialklasse eller på specialskole, mens det kun er 3,0 procent i Vordingborg.

Som du kan læse i en særskilt artikel, så er der en signifikant sammenhæng mellem de økonomiske styringsmodeller og andelen af segregerede elever.

Benchmarken siger ikke noget om, hvorvidt det er godt eller skidt at have mange eller få elever segregeret - den siger alene noget om, hvordan en kommunens andel afviger fra landsgennemsnittet, hvis man renser for elevernes og forældrenes baggrund.